Årets album

I sidste post fik jeg vendt det fodboldmæssige - der som antydet fylder lidt rigeligt i mit liv - i 2007. Nu er det på tide at få gjort status på 2007 i forhold til musikken.

Der har været en pæn strøm af gode udgivelser i 2007 - nogle af dem har fået omtale her.

At pege på én plade er svært, næsten umuligt. For valget afhænger jo af humøret. Når man sidder en mørk decemberaften er Cinematic Orchestras fantastiske Ma Fleur et sikkert hit. To Build a Home er måske den sang, jeg har hørt flest gange over efteråret, og dens melankolske stemning rammer mig hver gang. En fantastisk plade!

Men så er der også Familjen, der trods navnet er et enmandsprojekt. Det snurrer i min skalle er efterårets helt store party-starter, og alene af den grund er pladen af samme navn en kandidat. Resten af pladens sprøde synth-pop holder også, om end der er en anelse tomgang undervejs, hvilket i sidste ende diskvalificerer den.

Commons Finding Forever er klart årets hip hop udgivelse. Kanye West har produceret, men der er hældt masser af J Dillah-lyd over pladen af respekt for den afdøde producer (og geni). Numre som So Far To Go med D'Angelo har så meget soul-kvalitet, at det gør ondt, The People med Dwele har den rene Common lyd, mens The Game (ikke den talentløse rapper, det er titlen!!) bryder skønsangen med et typisk midthalvfemser østkyst beat - produceret af Preemo (lige før det er for Gangstarr, men så alligevel ikke).

Amy Winehouses anden plade Back to Black - der dog ikke når hendes svært oversete debut Frank til sokkeholderne - er faktisk så god, som hypen siger. Fantastisk soul stemme, akkompagneret af sprøde produktioner. Ærgeligt at hendes aparte optræden skal skygge for, at hendes plade faktisk holder. Ingen andre kan synge "I told you, I was trouble, you know that I'm no good" med helt samme attitude. MEN - den når ikke Take the Box - of Gilles Peterson/Worldwide fame - hvor må det være ærgeligt at toppe med sin første single!!

Men nu nærmer vi os vinderen. Produceren bag Winehouse, Mark Ronson, hidtil mest kendt som (hvid og britisk) New York-baseret hip hop-DJ (for real!!) og producer. Ohh Wee - med Nate Dogg, Trife og Ghostface - var et regulært hip hop hit fra hans første (hip hoppede) plade Here Comes the Fuzz. I foråret kom så Versions - proppet med funky coverversioner af alt fra Toxic (Britney) over Oh My God (Kaiser Chiefs) og Stop Me (Smiths) til Valerie (Zytons). Super funky, super sprødt. Alt holder - selv Robbie Williams kan lyde godt i coveret af Charlatons The Only One I Know. Sprøde håndspillede beats, ikke mærkeligt at selv ?uestlove faldt for lyden. At han så spillede til Tom Cruises bryllup - ja, en ordentlig røvfuld penge kan jo lokke den bedste!!

Så alt i alt lander laurbærrene hos Ronson. Sprødere bliver det simpelthen ikke

Sæsonkåringer

Året er ved at være ovre, og det er tid til at gøre status. Det har været et begivenhedsrigt år for mig, både på det private plan (speciale afleveret, nyt job, ny lejlighed, nyt liv) og i forhold til mit livs centrum. Og da jeg ikke har nogen børn, er det selvfølgelig de hviie, jeg taler om. Og med oprykning, nedrykningsfare, nederlag til Viborg i en forfærdelig kamp, sejr i Viborg i en vidunderlig kamp og en vinterpause over stregen er der også nok at tale om.

Så her kommer der et par kåringer i forhold til mit livs lyspunkt og smertensbarn, Aarhus gymnastik forening.

1. Årets spiller
Graulund er topscorer i suppen pt, ligesom han gjorde det godt i 1. divison. Og man MÅ pege på ham, trods en uendelig dårlig periode i august, hvor han brændte lige så meget, som han scorer nu. Men andre presser sig også på, herunder Ole Budtz - baronen - og Kári Arnasson - den islandske vulkan. Budtz har virkelig udviklet sig fantastisk og udstråler en enorm ro i de bagerste rækker. Men forsvaret er endnu for usikkert til, at en fra de bagerste rækker kan kåres. Kári er på mange måder inkarnationen af det nye AGF-hold. Hårdt fightende, med en ofte hård kant, selvsikker, og af til for selvsikker. Vulkanen koster simpelthen for mange mål, når han non-charlant spiller bolden rundt fra sin defensive midt. Der er andre boblere, bien sur, såsom Lucena, som har gjort det fornuftigt i mange kampe, ligesom de unge stænger på backerne kunne peges ud. Meeeen, Graulund er manden, og også manden vores overlevelse står og falder med. Hans venstre-pote, og så fisker-skægget!

2. Årets talent
Lumb, Krabbe, Kure, Gjesing, Blicher, Tullberg, Høegh, Beck Andersen. Navnene er mange. Min personlige favorit er Krabbe for hans kompromisløse, aggressive spillestil. "Han spiser op, og tager ingen fanger!" Men il Lumbino - den eneste der kan løbe hurtigt, mens han ligner en pingvin - har spillet 17 af 18 kampe i efteråret - dobbelt så mange som den unge Krabbe. Anders Kure (der i parentes bemærket er blevet 22) har spillet færre kampe, men viser en ro og autoritet i centerforsvaret, der gør det svært at tro, at det er den samme mand, som vi kender som den kejtede venstreback fra et år siden! Men valget falder på Krabbe, for hans gejst - og hans diving header mod Viborg! Og fordi han er tættere på et fuldskæg end den unge Dario Lumb (som rygter i øvrigt sender til Italien til januar).

3. Årets indkøb
Her er kampen mellem Persson og Boom Boom Williams. Den ene har ikke spillet, den anden har måske skuffet nogle lidt. Persson har - efter alle rapporter - udvist en nærmest uhørt professionalisme (i disse dage med moderne fodbold mv.), været i hærdig som defensive coordinator (giv den mand et headset og et clipboard!), har pleaset alle i klubben med sine loyale udtalelser, og været med på bølgen (se også under nr 1). Boom Boom har ganske vist scoret færre mål end hans superdebut ville antyde. Men den bomstærke, boldsikre, fodboldkloge forward skaber alt andet lige mere plads end unge hr Tullberg gjorde. Plads som Graulund har udnyttet til at score en fandens masse mål. Og så er hans to kasser begge perler. Mod Randers, hvor han får fisket bolden fra White med sig og scorede sikkert. Mod Aab, hvor han fik enorm kraft og præcision på en bold, der ellers lå en ½ meter for langt tilbage.

Valget må falde på Dioh "Boom Boom" Williams (Vaya con dioh! Dioh ex machina!) - han har trods alt spillet, og han har efter min opfattelse haft en langt større impact end hans to mål indikerer.

4. Årets salg
Tullberg. Nuff said. Mangler bare skægget.













5. Årets flop
Tilgange i år: Kari Arnason, Kim Madsen, Ulrik Lindkvist, Alex Valencia, Razak Salifou, Jeremiah "the Georgia Savior" White, Garard Dembele, Jerry Lucena...

Tjaaa, bumbum, faktisk har de nye spillere overodnet gjort det ok. Jovist, Dembele var en fejl, men ikke et flop - han var trods alt gratis. Salifou skal have tid - men har langt fra imponeret. Arnason, White, Lucena og Lindkvist er i start-11'eren, og gør det alle godt (OGSÅ White - min mand på banen!).

Så er der Madsen og Valencia tilbage. Førstnævnte har spillet meget, men var i hvert fald i de første kampe i en svag form. Hans niveau har skuffet mig meget, for at være ærlig. Valencia har omvendt intet vist i de par kampe, han har spillet. Men han skal nok blive bedre i foråret, den type spillere skal have tid til at akklimatisere sig (læg hertil BSNs kryptiske udtalelser om hans privatliv) - han skal nok komme igen. Men han kan desværre ikke løbe fra prædikatet "årets flop" - og så har han jo så meget desto mere at vise i foråret..

Silly season i fuld sving

Det er vinterpause, og al den stund, at de hviee ligger over stregen, er der ingen krisesnak i AGF for tiden. Og så er der jo så meget mere tid til at diskutere mere eller mindre ligegyldige transfer-rygter. Ikke så snart er Esben Hansen eller Petter Furuseth oppe og toppes med en sportshcef, før nogle fantaserer om at få dem til AGF (mmmmmmmm.. nej tak.nu er fyldt med disse rygter).

Jeg tror sådan set ikke, at AGF markerer sig stort på indkøbssiden. Man har en god start-ellever, som heldigvis ikke har været alt for skadesplaget i efteråret. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor stærk truppen er ud over de første elleve mand. Man har en Persson, der kommer tilbage, ligesom Kure har gjort det fremragende, overraskende meget bedre end man husker ham fra kampene på venstreback. Der er en Valencia og Gjesing på midten, og Foldgast oppe foran. Samtidig er der jo hele 1988-generationen, hvor vi venter spændt på Michael Vester m.fl. Særligt Vester har jeg ventet på i mange år efterhånden - bring him on! Så alt i alt ser truppen fornuftig ud, selvom jeg gerne så en angriber mere - en der aldersmæssigt ligger mellem Folde og Vester, gerne.

Mere interessant er det, om svingdøren sender nogle den anden vej. T.Hansen er oplagt på vej ud, mens Sarr nu ser ud til at blive - selvom det objektivt set nok var bedre at leje ham ud til f.eks. FC Århus. Gjesing er efter en lang periode i start elleveren nu ude på et sidesport, understøttet af svage præstationer i hans indhop. Skifter han, bør der dog hentes noget til at dække ind, når Kari har karantæne. Jimmy "Esset/Poeten/The Rock" Høyer (kært barn har rigtig, rigtig mange navne) må man håbe bliver i klubben. Der er altid brug for en fjerde højreback til et indhop på venstre midt. Eller noget?

Derudover har jeg gjort en del i at tolke BSNs motiver i at hente Kim Madsen i sommer. Den ene tolkning er, at man ville dække ind for Perssons skade, og så ville se, hvordan man stod ved vinterpausen. Det er meget plausibelt og konservativt - man er vel oprykker. Og når man ikke kender Perssons tilstand (holdbarhed og hurtighed), handler man nok ikke i pausen. Den anden tolkning er, at BSN i sommers havde erkendt, at Budtz har udviklet sig til en ekstrem solid stopper, hvorfor han pludselig er blevet et salgsobjekt i januar-vinduet. Foråret kan derfor måske byde på den ikke helt hurtige duo Madsen-Persson. Og Budtz' fremtid - ja hovedstaden byder i hvert fald på to cash cow klubber, der leder efter en erstatning (for Per-Per og den lange nordmand, hvis navn ikke rigtig vil sætte sig fast i mit hoved...). Måske er det bare mig der er forelsket i Budtz' kvaliteter, men jeg tror ikke, at vi kan beholde ham på sigt - han er rigtig, rigtig stærk!

Silly season er i gang - alle skal lege med! Læg et bud i kommentaren!

PS: Ja, det er Budtz, og ikke Pik eller Gay, på billedet!

Om at være ultra

Denne skribent vågnede i morges kl halv et efter en alt i alt super julefrokost med mine med-gale. Billedet taler vist sit tydelige sprog om en våd våd aften. Bemærk i øvrigt, at vi ikke behøver streger over øjnene - eller streger til næsen. Så voksne er vi!


Dog blev aftenens gode humør noget spoleret af et par voldsidioter (og så ikke mere om dem) samt en enkelt person, der åbenbart ikke kan tåle alkohol. Nå, men jeg vågnede altså godt brugt - for at finde ud af, at jeg i løbet af natten/morgenen havde pådraget mig en fibersprængning i læggen, så jeg ikke kunne støtte på benet. Og det er altså ikke særlig ultra at blive væk fra en hjemmekamp med den begrundelse - men det blev enden på det hele.

Så den sårede ultra tog kampen hjemmefra sofaen - og det var et hit. Vi vandt, vi vandt hjemme, vi vandt over et fucking fusionshold. All is good! Alt fnidderfnadder mellem Ungdommen (der har skiftet navn igen?), Aros vagterne samt klubben ignorerer jeg og fokuserer på, at vinteren bliver brugt over stregen..

Nu er det som udgangspunkt meget ultra at boycotte klubben - se bare dagens stemningsboycot fra de unge og kåde. Men to gange bekvemmelighedsboycot på 4 dage - det duer ikke. Jeg har lidt røde ører, men jeg synes ikke spillerne skal være ene om at mangle gejst og vilje - det var faktisk en sympatiboycot med dem..

Men det står mere og mere klart, at klubben præsterer bedre uden min tilstedeværelse. Måske spillerne bliver nervøse ved min tilstedeværelse. Der er spillet 18 kampe, og der er hentet 18 point (godkendt, for øvrigt). Af dem må jeg indrømme, at jeg kun har 8 kampe. I de 8 kampe er der hentet 5 point (Esbjerg away, Viborg away, Lyngby hjemme - et snit på 0,625 point). I de 10 andre kampe er der altså hentet 13 point - eller 1,3 point i snit.

Hvis jeg kommer til samtlige forårets 15 kampe vil vi altså blot få yderligere 9 point. Dermed vil vi næppe overleve i suppen med kun 27 point. En fortsat boycot fra denne unge ultra vil derimod kaste 20 point af sig, hvilket med lidt held måske kan betyde en 9. plads med 38 point.
Det vil jeg så bruge vinteren til at tygge lidt på....

Hapy winter holidays?

Af en eller anden grund ligger Suppen stille mens Morten Olsens drenge taber og taber. Og det selvom man vel kunne nøjes med at udsætte PSE's + OBs kampe - Olsen vil jo hellere have en bænkevarmer fra den næstbedste belgiske række end at udtage spillere fra de øvrige hold (OK, AGFs hold er ikke et overflodshorn af potentielle A-landsholdsspillere, men alligevel).

Men landskampspausen er også et lille pusterum for os andre, hvor man kan lave en tidlig halvsæsonsstatus. AGF har fået 14 point i 16 kampe, heraf 1 hjemme på Communale, der vel for snart 11 år siden mistede "Fæstnings"-prædikatet. Og det er ærligt talt ikke helt tilfredstillende - erfaringen viser, at der skal 1 point per kamp til for at overleve. Heldigvis har vores direkte modstandere vist endnu dårligere effektivitet, hvilket da luner lidt på en kold novemberaften. SÅ med to kampe tilbage af efteråret er vi 4 point over stregen - og det henter Vibår (Horsens away , Randers away) eller Lyngby (Randers away, Aalborg away) ikke på os i de sidste to kampe.

Noget tyder på en rolig vinterpause, uden folkekrav om at sætte Ove på porten, uden skandalehistorier om AGF, uden urimelige transferrygter uden (økonomisk) dækning.

Og det ville da være en rar afveksling - for nu at sige det mildt (hvem husker ikke sidste vinters 6. plads!).

Og så kan vi tage en mere afslappet diskussion af, hvordan forårets hold skal se.

Vi får - forhåbentligt - den svenske viking warrior Persson tilbage, ligesom kometen Niels "Niller" Kristensen kommer tilbage. Samtidig har Krabbe imponeret og skubbet Lindkvist ud i en uvant position som bænkevarmer/offensiv midt mod Vibår! Det skal blive spændende at se, hvem der starter på højreback i de to næste kampe, den aggressive og defensivt orienterede Krabbe eller den noget mere satsende, offensive men rutinerede Lindkvist.

Ligeså spændende er det, hvem der starter i centerforsvaret den 16. marts i Horsens. Madsen har efter en katastrofal start spillet sig op, mens the Kure har vikarieret solidt for ham i de sidste kampe. Budtz synes dog et sikkert valg. Umiddelbart må Persson være foran Madsen, men spørgsmålet er, om den solide og tunge svensker er hurtig nok efter en langvarig knæskade. Særligt spændende er det, om hans vendinger er gode nok.

Jeremiah "The Georgia Savior" White har spillet rigtigt fornuftigt - om end målene mangler - så Niller er nok noget fra start-elleveren. Men White er en humørspiller, der sikkert vil have gavn af at blive pustet i nakken af en ambitiøs ung knægt.

Og så er der den centrale midtbane. Arnasson skiller vandene, men er i mine øjne den bærende kraft hos de hviee. Lucena har derimod vist faldende form. Umiddelbart sidder han dog (for) sikkert i sadlen, idet Gjesing har vist endnu svagere form, mens de unge og vilde drenge fra '88 generationen næppe er helt klare til den udfordring. En mulighed kunne dog være at skubbe Pleidrup ind centralt, hvilket kunne give plads til en Blicher eller en Niller. Alt tyder dog på, at vi ser den samme grundstamme på midten til marts.

De øvrige pladser - målmand, Budtz, venstreback (!!!!!!!!), angreb, venstre midt ser jeg som rimelig sikker på at fastholde pladserne. Men man ved selvfølgelig aldrig!

Meget tyder på, at der ikke bliver hentet nye spillere i vinterpausen, selvom den franske bad boy Dembele har forladt truppen, angiveligt efter for mange byture. Spørgsmålet er måske snarere, om truppen trimmes. Gjesing, Foldgast, Hyldgaard og Kure er alle spillere i deres bedste alder, men som virker langt fra en startplads. De kunne givetvis gå direkte ind på holdet i den sydlige Århus-forstad kaldet Horsens - spørgsmålet er, om de er tilfredse med bænken i Århus, eller om de vil have førsteholdsbold andre steder.

Der er 4 måneder - give or take - til den 16. marts, hvor vi alle ved mere. Men indtil da må vi fordrive tiden med alles yndlingsbeskæftigelse her i the early silly season - gætværk!

Viborg - verdens værste away?

Klokken 19.00 i aften er der kick off til et bundgys af karakter i suppen. Viborg hjemme mod AGF. Eller fra min synsvinkel: Viborg away. En af de der trælse kampe, som altid ender med nederlag. Der er altid koldt i Viborg. Og så var der lige det der med ungdommen sidst vi var i Viborg. Ikke mere om det...

Vi har ikke vundet ude over Viborg siden... Claus Struck scorede eller noget i den stil. Vi fik vist nok 2-2 i nedrykningssæsonen på mål af en endnu yngre Krabbe (19 år - i gang med sin tredje sæson med førsteholdsbold - impressive). Så statistikken er ikke på vores side.

Men fuck det! Der er sagt meget om løgn og statistik gennem tiderne, og meget af det er om ikke korrekt, så tankevækkende tæt på det. Under alle omstændigheder er det vel kun Jakob Glerup - Viborgs svar på Grauballe-maden - der kan bruge en sejr i 2001 til ret meget. I dag er en ny kamp, det er Viborg anno 2007 mod AGF anno 2007, der mødes. Og der er AGF - også uden blå-hvide briller - stærkere. Ser man bort fra Furuseth, er der næppe ret mange VFF'ere der ville være i startopstillingen hos AGF. Sennels kunne dog også på en god dag løfte vores venstreside. Men hellere Budtz end Tengstedt, hellere Arnasson end Glerup, hellere Boom Boom end Jakob Olesen, hellere mig selv end Simon Nagel. Vi har et stærkere hold, en stærkere moral. Vi har Graulund, Arnasson og Lindkvist tilbage i truppen. Tre point i aften, så er der fire pinde ned til stregen og en roligere vinter i vente..

Kom så hvii'e, for fanden da!

Kh-adr!

i
Jeg ville egentligt ikke blogge om politik, da man altid kommer til at træde folk over tæerne, hvis man (som mig) har skarpe meninger om politik. Men altså, Naser Khader!!?? For fanden da!

To sum up: Jeg hader Naser Khader! (ikke på Ahmad Akkari måden, men på samme måde som jeg afskyr f.eks. Gwen Stefani..). Og for lige at tilføje et snert af selvhad, så er jeg simpelthen så sur på mig selv over, at jeg i foråret 1999 spildte mit første valgkort til Europa-parlamentet til den flommede flanør (og jeg stemte ikke på mig selv). Billedet alene siger vist alt. Desværre kunne jeg ikke finde billedet, hvor han iført hvidt tøj står i messias-positur foran det danske flag. Selvfede mandsling!

Og ikke nok med jeg er træt af Khader, nu står han ********** også til at få magt, som han har agt. Det er bestemt ikke et race/religionsspørgsmål - har selv en andel i, at billederne af Hüseyin Aracs kontrafej hænger fra det nordlige Århus' lygtepæle. Nej, det handler om, at han er egoistisk populist og folkeforfører af værste skuffe. Og endnu værre: Det er lykkedes ham at forføre de bedst uddannede i dette land, der jo om nogen burde vide bedre. Og selvom fordelingspolitik ikke står særligt højt på cafe latte segmentets agenda i forhold til delfiners ve og vel og druknende isbjørne, så bør man som veluddannet kunne gennemskue, at det ikke hænger sammen for Khader og konsorter!

Khaders mærkesag:

At sætte skatten på arbejde ned til omkring 40% for alle: Flere vil blive på arbejdsmarkedet og yde en ekstra indsats, når skatten sættes ned. Dermed bliver der flere penge til sygehuse, skoler, plejehjem og anden velfærd.

Man kan ikke udvikle velfærdsstaten ved at sænke skatten til 40 pct. Eller det kan man godt, så skal man bare beskatte nogle andre (gerne husejere for min skyld). Hele den der ide om, at en lavere skat øger arbejdsudbuddet - som mig bekendt ikke er empirisk underbygget da en lav skat oftest følges med en lav arbejdsløshedsunderstøttelse - og at en skattesænkning derfor nærmest er provenue-neutralt er jo latterlig, som kun en skrivebordsøkonom (i modsætning til dem på slagmarken) kan finde på! Man kunne selvfølgelig finansiere de 40 pct. ved at fjerne alle fradrag - men det bliver det jo ikke rigtigt billigere af? Man kan for min skyld fjerne efterløn, børnecheck og rentefradrag for boligejere, men så sig det da!

Arrrrgh!

3 point = Over stregen, over Lyngby, over Viborg

OK, det var måske ikke White, der afgjorde kampen i dag mod Lyngby, selvom han så absolut gjorde det fornuftigt. Derimod var Graulund skarp - to mål, to-tre andre rigtigt skarpe afslutninger - ligesom Krydsermissilet fra Væggerløse gjorde det rigtigt godt med et mål og et oplæg.

Årsagen til det gode resultat var selvfølgelig dels, at Lyngby ikke ramte dagen, men i det store hele spillede uinspireret. Dette skyldtes dels, at AGF lagde et højt pres, der tydeligvis stressede hjemmeholdet. Beckmann sagde efter kampen, at AGF spillede norsk. Mere forkert kan den analyse vist ikke være - de hviee stod på ingen måde langt nede og headede bolden ud af feltet i 90 minutter.

Ud over at kampen gav tre point, så var det en særlig fornøjelse for mig, at den af Kasper Hjulmand skabte og af pressen viderekolporterede "sandhed" om de unge Lyngbys spillere brasilianske spillestil. Lyngby stillede op i en 4-5-1 eller 4-4-2 formation med en gennemsnitlsalder på 26,5 år (har lige regnet det ud..). AGF - der ofte beskyldes for at spille defensivt - stillede op i en 4-4-2 formation med en gennemsnitsalder på 25,2 - godt hjulpet af to 19-årige, offensive backs, der forøvrigt gjorde det solidt i dagens kamp. AGF spillede ikke mere flere lange bolde end Lyngby, selvom begge hold havde en del chancer på kontraer. Men AGF kom samtidig til langt flere gennemspillede chancer, flere gange efter godt spil mellem de to offensive og løbevillige fløje og to teknisk stærke angribere.

Bevares, Beckmann, Aabech og Holst er dygtige spillere, der ville pynte på mange hold i suppen. Men som de spillede i dag er det vel kun Holst, der ville kunne tilspille sig en plads hos de hviee, mens Håkonsson, Petersen, Daugaard, Breeseman og Christiansen oser mere af 1. divisionsbold end tilsvarende spillere (Williams, Budtz, Krabbe, Madsen, Arnasson) gør hos AGF...

Oh, fryd!

White is the new black!

Overskriften kunne forstås racistisk - men det er den skam ikke. Derimod en konstatering, at den sorte raket i højresiden i mine øjne kan være kniven, der skal skære Lyngbys møre forsvar i bidder i eftermiddagens bundkamp. Han har speed, han udfordrer, og han kæmper. Han kaster indkast længere end Kwedi. Han er ikke bange for at skyde udefra i ny og næ, hvor andre hellere vil spille på tværs i flere dage.

Det hele er afgjort om et par timer - er han vores "Georgia Saviour," vores Black Jesus, eller skal vi tage et par uger mere på divanen, mens vi i depressive tåger har vrangforestillinger om zoneopdækning, Nicolai Melchiorsens albuer osv?

Et par bøger

I et forsøg på at glemme stillingen i suppen (under Brøndby, under stregen - og under Lyngby..), vil jeg fokusere på et par bøger, jeg har læst for nylig..

Øjvind Kyrø er en livsnyder af karat, sådan en person man gerne vil være.. Freelance-rapporter med speciale i krig, Sai Baba-afslører på DR, masser af kunst på væggen, og sikkert altid god for et glas rødvin mere.. Og så var han i Rwanda i 1994 som den eneste danske journalist. Hans bog "Godmorgen, Rwanda, er I begyndt at arbejde? - en håndbog i folkemord" har - ud over en catchy titel - en påtrængende historie at fortælle om verdens ligegyldighed over verdens største massemord i Rwanda. i 1994 gik jeg i 7. klasse, hvor vi havde skillinget sammen til et sponsorat til Tsutsi pigen Esther. Hende og millioner af andre forsvandt simpelthen. Skal man tro Øjvind - og det gør jeg - så er der en vis sandsynlighed for, at hun blev voldtaget af hutu-militsen, inden hun blev hakket ihjel (måske kun halvt, for så at bløde ihjel). Forfærdeligt at tænke på, ligesom det er mig en gåde, at de mange bestialske mordere - og det var et meget, meget, meget bredere udsnit af befolkningen end Tysklands nazi-bødler eller serbiske folkeudrenseree - tilsyneladende ikke tænkte to gange før de hakkede naboen eller skolelæreren i stykker, eller følte dårlig samvittighed bagefter. Afrika er et mærkeligt sted!!

Bogen er klart anbefalelsesværdig, selvom stilen - man følger konflikten som den opleves af to-tre "helte" (fra vesten..), i en lidt vel fiktiv/narrativ facon ("general XX følte sig fortabt, da han fra FN hørte...) - er lidt trættende. Så hellere mere første hånds beretning om stanken af død og synet af nedhakkede børn - det var trods alt det syn, der ventede i Kigali..

Oven på denne beretning tror jeg, at jeg gemmer mine tanker om Erlend Loes fantastiske og morsomme Naiv Super til en anden god gang...

Landskamp..

Jeg var til stede på Communale til gårsdagens landskamp. Sidst jeg så en betydende landskamp var en U/21 landskamp mod Spanien for 12 år siden. Danmark vandt dengang 5-1.

Danmarks hold dengang:
- Thomas Sørensen
- Per Nielsen
- Thomas Rytter
- Niclas Jensen
- Jesper Sørensen (flipper!)
- Kim Daugaard
- Peter Sørensen
- Jan Sønksen
- Steffen Højer
- Martin Jørgensen
- Jon Dahl Tomasson

Spanien stillede dengang med unge håb som Raùl Blanco Gonzalez og Ivan de la Peña... Højer scorede hattrick, mens Martin Jørgensen - der dengang var rigtig forward - og kaptajn Tomasson også kom på tavlen...

Det er tankevækkende, hvor mange af det danske holds spillere, der endnu i dag er inde omkring det danske landshold (Helveg var dog 24 år i 1995 - og altså i sin bedste alder...). Ligesom det er tankevækkende, hvor mange spillere der i dag er bærende kræfter hos de hold, vi i dag kæmper med om at undgå nedrykning.

Kampen i går vil jeg ikke komme nærmere ind på. Blot konstatere, at det mindede lidt om kampe som AGF - FCK: Hjemmeholdet gør sig godt, men udeholdet har lige det ekstra gear, og selvom chancerne er lige fordelt, så scorer udeholdet bare de mål, der skal til.

At se en landskamp adskiller sig meget fra at se De Hviee. Til AGF kampe står man op, man synger, klapper, nogen gange danser man endog. Et mål er en hysterisk kraftudladning, man omfavner folk, man ikke kender. Man ser ikke kampen grundet to-pinds flag og ungdommelig ultra-flagning. Man står sammen med folk i alderen 15-30 år, iført Henry Lloyd jakker, Fred Perry trøjer, Lacoste sko etc. Til en landskamp sidder man ned, ved siden af en 40 årig familiefar fra Herning-området, der har en blinkende rød-hvid tophat på, med et flag malet på kinden og en tolv hestes brandert, fordi det er den aften på året, hvor han får løbepas af konen. Der er ingen stemning ud over den rituelle nationalsang (som jeg også sang med på!). Og så det værste: Vi er bagud 0-2 hjemme. Vi er ude af EM-sammenhæng. De medrejsende spaniolere synger "Bye bye to the Eurocup" efter os - og så er der nogen, der starter bølgen. Fucking klaphatte!!

PS: Til gengæld fungerede indgangs-"tifoen" godt med et kæmpe stort dannebrogsflag i B-enden, suppleret med 20 store flag i begge ender og et par konfettirør. Ingen kaos-tifo med romerlys til landskampe!!

Jobba, jobba, jobba!

En lille tribute til de gale, der var med Struer-tur: Jobba, Jobba, Jobba.

Hvor wack kan en svensker egentligt blive?

Bliver helt i tvivl om man overhovedet skal tagge det her som musik!

Nå!

Selvfølgelig skal man ikke være sønderknust over at tabe hjemme mod Aab, når man nu er AGF (hvornår har vi sidst vundet hjemme over dem...)

Men.. For fanden da, når man scorer tre mål hjemme på Communale, så skulle man sgu gerne hente tre point.. For fanden da... Og når de tre mål så oven i hatten er smukke striker-mål, så er det sgu ærgeligt!

Rent taktisk er der da noget at arbejde med:

- Zoneopdækning ved dødbolde er måske in fashion på den internationale fodboldscene - men som mod FCN så vi i går, at det ikke funker!! Der er ingen opmærksomhed omkring de folk, der løber ind i feltet for at modtage bolden - og det er sådan set dem, der er farlige ved dødbolde.

- Omstillingen, når vi taber en dum bold på midten, er ikke god nok. Vi bliver straffet hårdt i går, men det var da en usædvanlig statisk fireback kæde ved 3-5 målet!

Et forslag til en kold aften foran fjernsynet i Tyregod:

Mere italiensk, mere bevægelse, flere 1-0 sejre!!

For første gang er spørgsmålet: Does Ove know? Tror vi på Ovelutionen - eller hælder vi mere mod intelligent design (i fodbold, that is, ikke i forhold til den naturlige verden i øvrigt - jfr Gregersen senior)

PS: Udvandrede i øvrigt i går for første gang i 13 år - gik ved 0-4 i runde 18 af 1994-1995-sæsonens forsmædelige 0-5 nederlag mod SIF...

Under stregen, under Brøndby

Efter en række gode uger, hvor de hviee både var over stregen og Brøndby (hallelujah!) er det for en tid blevet hverdag igen. Med Brøndbys sejr i Viborg er de nu á point med netop Viborg - 2 point over os.

Ingen tvivl om, at en nedrykning til Brøndby ville være næsten lige så fedt som et dansk mesterskab til AGF (OK, langt fra, men det dog næstfedeste i fodboldverdenen). Men det skal også erkendes, at de to ting er næsten lige usandsynlige. Så derfor må man være tilfredse med, at VFF ingen point fik ud af dét møde. Så skal vi bare vinde over AaB i morgen, så er vi over stregen, over Viborg - og det er fandme også fedt!!

Men hvem skal sikre denne sejr? Graulund har været uskarp længe, og Boom Boom ser ud til at være lidt mere ordinær end hvad vi så i Randers (som sagt, den bedste debut siden Aubynn). Er svaret måske at prøve det sorteste angreb i mands minde, med Dembéle og Boom Boom foran. Dembéle viste form ved at score i lørdagens andet holdskamp, så måske er han en løsning på sigt. Meget er i spil, men en ting er sikker: Ove knows!

Rygterne om Galehusets død er stærkt overdrevne..

Kampen i Herning i går viste en del ting.

1) Galehuset lever - det var en af de bedste ture længe, høj stemning i bussen (det endte lidt i forenden-stil til sidst - dvs ALT for meget Galehus). Særligt var det fedt, da GH-chanten lige fik en renæssance inde kick off. Og at de gamle sure mænd - eller hvad Ungdommen nu tænker om os - i stort set hele kampen sang højere, længere og bedre end de apatiske teenagere med ungdomssløvsind nede foran. God stil - men der var da også en trodsreaktion, der lige skulle ud.

2) WP er nogle fatsvage idioter. Når man er nazist/racist, hvordan kan man så spørge"kan vi ikke bare respektere hinanden?" Nej, for fanden, jeg kan ikke respektere dig. Du er en usympatisk voldsmand!

3) SARS Arena er et fedt stadion - godt nok i lommeformat, men ganger man det op og lægger det i Århus, så har man et vanvittigt fedt stadion. Det er så også det eneste pæne jeg kan sige om Herning...

Galehuset er død - de gale længe leve

Den stille eskalering i forholdet mellem de moderate kræfter og de mere rabiate kræfter - omtalt tidligere på denne blog - har medført, at moderator-gruppen har valgt at trække stikket på Galehuset.

RIP

Det er med sorg, at nyheden om den alt for tidlige død er nået Kirkegårdsvej (!), men måske ikke helt overraskende, udviklingen taget i betragtning. Der var for meget fnidder-fnadder samt en radikalisering af ungdommen (med lille u) og dele af SUA, der var for lidt sjov, der var for dårlig stemning i bussen.

Jeg har dog en stålsat tro på, at et nyt og stærkere GH vil opstå i asken af det gamle. Mindre, men stærkere.

Galehuset har gjort meget for mig, givet mig nogle nye venner og bekendtskaber, og givet mig lyst til udebaneture og flere kampe mod VFF og deslige. Det vil blive savnet.

Hvil i fred!

PS: Hvordan fanden kommer jeg til Herning på søndag?

Et par plader

Ikke et ord om de hvide. So much for Dioh ex machina. Men stadig den bedste debut siden Aybynn...

Har fået et par nye plader med posten. Dels det sidste opus fra Talib Kweli, Ear Drum. Stadig et af de bedste flows i amerikansk hip hop - i hvert fald østkyst-hiphop. Og også en række lækkert producerede tracks fra Kanye West, Madlib (funky track til Soon the new day), Will I Am (som jeg ikke kan døje), Pete Rock (længe siden jeg sidst har hørt noget fra ham) - og selvfølgelig et par lækre tracks fra HiTek - herunder More or Less, der kræver "More Beyoncé - Less Brit-a-ney".. Hæhæ.

Talib Kweli er en dygtig rapper, med masser på hjerte, uden det bliver alt for Martin Luther King agtigt. Men det bliver lidt ensformigt over en hel plade, hans stemmeføring mangler lidt variation. Man er lige ved at sige - nogle gæsterappere? Lidt KRS-One råb er vist alt det bliver til.


Lidt det samme kan man sige om Commons nye plade, Finding Forever, der er mere clean cut end den syrede (og fede) Elctric Circus, og lidt mere funky end Be, der virkeligt ramte plet med et par numre (Go, Be, The Food). Men der er nu et par rigtig gode numre. Pladen er produceret af... tadah, Kanye West. Neo soul-nummeret med D'Angelo, produceret af nyligt aføde J Dilla - the godfather of neo soul - sætter standarden for pladen, og de fleste af Kanyes produktioner lyder lidt hen ad J Dilla. Selvom "Neo Soul is Old," som The Roots proklamerede for et par plader siden, så er det en rigtig fed lyd på pladen, der minder om den Common, man husker fra starten af dette årtusinde.

Og en rigtig fed ting, er at nummeret The Game - produceret af preemo - ikke bare er produceret af Preemo, men lyder som et destillat af midthalvfemser Gangstarr, lige midt i flødevokalen. Thumbs up herfra!

Og ovenpå al denne Kanye West lyd, så er hans Graduation-plade et sted mellem Hong Kong og Århus (længe leve cdwow!) i skrivende stund. Den glæder jeg mig til!

Dioh ex machina!

Just som efterårsdepressionen - i hvert fald i forhold til de hviee - havde ramt mig som en lussing fra Peter Madsen kom han. Et lys i mørket (som faktisk så mørk ud på den lyse søndag eftermiddag). Dioh Boom Boom Williams!

Denne Drogba klon med den katteagtige boldberøring, der uden at se besværet ud tørrede Søren og Ralf Pedersen gang på gang. Fysisk stærk, et hurtigt antrit. Kan tæmme en bold med brystet med 180 kg Randers forsvar i nakken og samtidig holde kontrollen. Flagrende på banen, men dødsens giftig foran mål. Mon Dioh!

En stikning fra the Georgia Savior i dybden, egentligt lidt for hård til at kunne kontrollere, men Boom Boom får kontrol på den, skubber den bagom støttebenet og snyder således to tunge heste. Og Boom, mål..

Til Dioh: Du har givet mig troen tilbage. Tak!

Elsker at være over stregen og over Brøndby på samme tid..

Ungdommen og alderdommen

Efter kampen mod Viborg er meget sagt og skrevet internt på AGFs fanfora. Stemningen til denne kamp var ondere end sædvanligt (ikke at der alt er en ond stemning), med lidt vel meget "spice" (for at sige det positivt) fra de unges side.

Ølkast efter vagterne, en skalle til en GH'er, en evindelig hoppen på sæderne og lidt for meget "let's go fucking mental". Læg dertil et malplaceret dannebrogsflag (jeg tror at ungdommen i bagklogskabens lys kan se, at det var et skidt signal at sende!), så har du bekræftelsen på alle herr og fru jenseners fordomme om AGF-fans.

Ungdommen/SUA synes, at GH er blevet en politisk korrekt snakkelub for aldrende mænd, der ikke længere er med i forreste række. Og fra mit synspunkt - i den triste ende - er filmen knækket for Ungdommen, der er gået fra stemningsskabere til ballademagere. Pølsen er knækket over.

GH var - efter min mening - en klart bedre pølse, da der var to ender. Dengang der både var gammelklog humor og folk, der var helt fremme i den stemningsskabende front. Dengang der var en Galehus-special - to ceres og et romerlys - i bussen til SARS Arena. Those were the days. Håber virkelig, at bestræbelserne på at skabe en fælles stemningsplatform lykkes.

Imens diskuterer man på livet løs, om det er OK at have et Dannebrog med, og den diskussion kan sgu gøre selv den største optimist deprimeret. Det kræver sin mand at erkende sine fejl - og Ungdommen er vist ikke kommet helt dertil endnu - men jeg tror nu, at nogle i Ungdommen kan se, at et nationalflag til en ligakamp var en fejl. Ungdommen har om nogen studeret Ultra-kulturens historie og symbolik, så de vidste hvad de gjorde - de medbragte et
anerkendt signal på højreradikalisme til en AGF-kamp. Jeg vælger at tro, at en del af de unge bagefter kunne se, at det var sgu en fejl begået i ungdommelig kådhed blandet op med en ordentligt brandert. Mens andre er helt tabte, og siger, "Ja, jeg er nationalist - hvad er problemet?" Eller værre "Ja, jeg er nationalist, men ikke NATIONAL-SOCIALIST..." Underforstået hvad? National-konservativ? National-liberal? Bare nationalist? At være nationalist er - uden at skulle henvise alt for meget til Anthony Smith, David Miller, David Brown eller Peter Gundelach for den sags skyld - ikke at være glad for Danmark, at kunne lide rødgrød med fløde eller synge med på nationalsangen. At være nationalist er at hævde sin egen (etniske) nations forrang over andre - og det ved også de unge, der ikke har studeret statskundskab (eller sociologi/filosofi/...) også. Nationalisme er en politisk ideologi, der ikke hører hjemme på stadion. Sjovt i øvrigt, at socialdemokratisme og moderat demokratisk politik er bandlyst, mens Ungdommen gerne må skilte med højreradikale symboler (176 med gotisk skrift!!).

Jeg elsker den stemningsskabende ungdom (med lille u) - fraregnet psykopat-Niels. Men jeg kunne ønske mere fokus på stemning - sang, tifo, pyroteknik - og mindre på ballade - konflikter med vagter/politi, ølkast, højreradikale symboler. Jeg sætter min lid til ungdommen, men noget tyder på, at Ungdommen er på et skråplan.

Løst og fast

Søndag eftermiddag er ofte lig tømmermænd - særligt efter en lang druktur i Struer (Struer?) med koen, keim, fmd og store, efterfulgt af en tur til Viborg for at se AGF.

De hviee - hold kæft en tynd kop the! 1200 hviee er i byen og giver den max gas, og så vælger man den mest tamme attitude siden.. HIK-kampen. Ingen tænding. Og igen klart, at Kim Madsen ikke er i kampform endnu. Budtz-Persson aksen skal redde vores røv i foråret, sammen med den nye Drogba (ja, udseende er nok til at bedømme en spillers kvalitet!!). Det i går var forfærdeligt, vi ryger ud, hvis det bliver ved på den måde.

Og WP+ andre små fraktioner af idioter valgte at vise sig fra deres dårlige side, med abe-lyde og ølkast efter VFFs sorte målscorer, latterlig optræden ved stationen - samt trusler mod keim ud af det blå. Fucking idioter! Tag jer sammen!

And now to something completely different: Har fået den nye (amerikansk producerede) plade med tyske Joy Denalane. Ser man bort fra, at hun lyder som 1998, så er hendes musik lige i skabet. God funky neosoul med lidt gæsteoptræden fra bl.a. Lupe Fiasco (hvorfor vælger man dét kunsternavn?). Denalane er mig bekendt ikke slået igennem uden for Tyskland endnu, men en rigtig god plade...

Og igen - something completely different.. Har som tidligere annonceret læst en bog om Napoleon. Og selvom man får indtrykket af en megaloman diktator, så får jeg ikke helt besvaret mine spørgsmål - Stalin eller Alexander? Forstår ikke, hvorfor franskmændene stadig dyrker ham, hvis han smadrede deres land? Er til gengæld ved at læse Verner Møllers fantastiske "doping-djævlen", hvor han river doping-hyklernes argumenter fra hinanden. Klart en anbefalelsesværdig bog!

Knaldromaner og romaner uden knald

Jeg havde aftalt med mig selv, at denne sommer skulle ikke bruges til at læse bøger, jeg fra starten ikke rigtig gad, og som jeg skulle kæmpe mig igennem (der står et par meget lidt brugte eksemplarer af Don Quijote, Inferno af Dante, Krig og fred og andre klassikere på reolen).

Så jeg har kastet mig over Jan Guillous tempelridder-triologi. Og det har ærlig talt været en blandet fornøjelse. Mens den første bog egentligt holdt et højt niveau med beskrivelsen af hovedpersonen Arns opvækst og opdragelse , så blev de to næste bøger blev for meget med deres lovprisning af Arns fantastiske bedrifter (og det bliver altså sådan lidt tegneserieagtig superhelt'et, som han i bog nr 2 nærmest ene mand redder Jerusalem fra den helgenagtig gode Saladdin, der er akkurat lige så god, som de kristne konger er nogle fordrukne horekarle!!). Og som den perfekte mand han er, accepterer Arn endvidere uden diskussion, at de føromtalte konger kaster sig ud i kampe blot for at kæmpe. Come on! Bog # 3 handler om hjemkomsten til det svenske, hvor Arn på et par år omdanner en nordsvensk udpost til et teknologisk powerhouse, hvor hans igen helgenagtigt gode venner fra Mellemøsten opfinder rundsaven og andet. Igen: Come on!

Nå, men jeg havde jo valgt bøgerne for at de skulle være underholdende - og det var de, hvis man ikke var for kritisk!

Derudover har jeg færdiggjort Hemmingways The Sun Also Rises - i en helt anden boldgade. Bogen handler om et par amerikanere, der lever det søde tyverliv i Paris med gin fizz, cigaretter - og nok rigelige mængder amf, den tids koffeinpiller, og tilfældige affærer på kryds og tværs. Senere går turen til Spanien på fisketur (hvor mange litterærere klassikere har fisketure som en del af plottet?) og til tyrefægtning i Pamplona, med mere druk, hor, fordærv og fortabt ungdom til følge. Selvom jeg principielt elsker bøger om bohemer og dagdrivere (Steinbeck!), så har jeg det lidt svært med Hemmingways kortfattede skrivestil. Det irriterer mig lidt, at bogens tydelige underliggende tema (ungdommen efter en traumatiserende verdenskrig søger at dæmpe deres eksistentielle kriser med druk og hor på la rive gauche) skal kortlægges i en så kort, præcis og ja, nærmest militærisk skrivestil.

Så alt i alt har jeg altså brugt min sommer, der skulle bruges på at læse bøger, jeg synes var gode, til at læse bøger, der ikke rigtigt fangede an. Æv!

Så nu vil jeg kaste mig over en biografi om Napoleon (mit spørgsmål er: Gal eller genial? Psykopat à la Stalin eller græsk (well, Macedonian) heró à la Alexander) samt en genlæsning af Jacques le Fatalist af Diderot - en klassiker, som jeg har læst fire gange siden gymnasiet..

'Nuff said!

Lidt nyt musik..

Der kom et par CD'er med posten i går - og det er nok første gang, at Booty Cologne og The White Stripes pakkes i samme kuvert.

Booty Cologne - dansk grime - say what!! Helt vellykket er det ikke, udspillet fra Tue Track (aka Track 72 aka beat-mageren fra legendariske Malk de Koijn - du tror det er løgn, først på månen efter Louie Armstrong.... Hvor mange danske hip hop acts får mig til at udbryde i sang, bare ved navnet??) og andre kendte navne fra den dansk-svenske (=københavnske!) undergrundsscene (Stunn Gunn, Abdullah S, ADL og Bjørn Winnem - den sidste er mig nu ukendt..). De prøver med en lidt mere beskidt lyd (hence grime), hvilket jeg ikke har hørt før i dansk sammenhæng. Men der er langt til Dizziee Rascal m.fl. Særlig Crank It Up, 8 drunk gods (masser af referencer til Massive Attack og reggae) og Fat Americans virker for mig, men flere numre bliver bare til larm. Ligesom Tue Tracks sidste udgivelse - Track 72 / Rockin - lever pladen ikke helt op til mine forventninger og bliver lidt for rodet, og vil for meget, som ikke indfries.
Måske savner jeg også bare lidt mere Malk og lidt mindre roderi!

White Stripes - god larmerock med lidt polsk polka og et strejf sigøjneri over sig. Godt til når man lige skal have blodet til at rulle lidt hurtigere. Kunne være et hit til dødløft? Jeg kan ikke sige så meget mere om denne plade som om ovenstående - men har alligevel hørt pladen en del mere end Booty Cologne..

Superligaen ligner sig selv...

Som det vil være de fleste danskere bekendt, er AGF hjemme i superligaen.

Og det er da meget rart, ingen tvivl om det, sælrligt når man som mig ligger så meget af ens personlige llivsglæde i det projekt. Men det virker sgu bare så forbandet bekendt i Superligaen, og det er for AGF'er rimeligt træls. 1-2 hjemme til Horsens.. 0-2 til OB. Det ville ikke være nogen stor overraskelse, hvis der står 0 point ud for AGF den 27. august.. Esbjerg, AaB og Brøndby away, FCK hjemme på Communale..

Men så er vi pisket til at tage 9 hurtige point mod Lyngby, Frøerne og Randers.

Men hvis det bare var fordi, vi havde tabt to kampe, så var det ok. Det er bare så deprimerende, at skulle tabe til et ringere hold trods godt spil. Og det er deprimerende (for alle århusianere), at Horsens bliver ved med at hente point, mens Lyngby også har fået en god start. Æv..

Men måske bliver alt bedre, når vi signer det store lokum aka fyrtårnet (se VHA-drengene ). Lad os nu bare skrive med Kim Christensen, uanset at han ikke scorer nok mål og altid er skadet..

A new dawn..

Yessir, så er jeg landet i blogland.

Mon der er nogen derude, der gider læse mine 50 cents.

Tiden vil vise.

Som titlen (eller det under titlen) siger, vil jeg i denne blog beskæftige mig med:

1) De hviee - cuz they're worth it
2) Livet generelt (fucked up prioritering?)
3) Den musik, jeg hører for tiden
4) De bøger, jeg læser for tiden
5) De sitcoms, jeg ser for tiden (dvs., ikke de film jeg ser for tiden ;-) )