Har fået et par nye plader med posten. Dels det sidste opus fra Talib Kweli, Ear Drum. Stadig et af de bedste flows i amerikansk hip hop - i hvert fald østkyst-hiphop. Og også en række lækkert producerede tracks fra Kanye West, Madlib (funky track til Soon the new day), Will I Am (som jeg ikke kan døje), Pete Rock (længe siden jeg sidst har hørt noget fra ham) - og selvfølgelig et par lækre tracks fra HiTek - herunder More or Less, der kræver "More Beyoncé - Less Brit-a-ney".. Hæhæ.
Talib Kweli er en dygtig rapper, med masser på hjerte, uden det bliver alt for Martin Luther King agtigt. Men det bliver lidt ensformigt over en hel plade, hans stemmeføring mangler lidt variation. Man er lige ved at sige - nogle gæsterappere? Lidt KRS-One råb er vist alt det bliver til.
Lidt det samme kan man sige om Commons nye plade, Finding Forever, der er mere clean cut end den syrede (og fede) Elctric Circus, og lidt mere funky end Be, der virkeligt ramte plet med et par numre (Go, Be, The Food). Men der er nu et par rigtig gode numre. Pladen er produceret af... tadah, Kanye West. Neo soul-nummeret med D'Angelo, produceret af nyligt aføde J Dilla - the godfather of neo soul - sætter standarden for pladen, og de fleste af Kanyes produktioner lyder lidt hen ad J Dilla. Selvom "Neo Soul is Old," som The Roots proklamerede for et par plader siden, så er det en rigtig fed lyd på pladen, der minder om den Common, man husker fra starten af dette årtusinde.
Og en rigtig fed ting, er at nummeret The Game - produceret af preemo - ikke bare er produceret af Preemo, men lyder som et destillat af midthalvfemser Gangstarr, lige midt i flødevokalen. Thumbs up herfra!
Og ovenpå al denne Kanye West lyd, så er hans Graduation-plade et sted mellem Hong Kong og Århus (længe leve cdwow!) i skrivende stund. Den glæder jeg mig til!
1 kommentar:
Send en kommentar