Dog blev aftenens gode humør noget spoleret af et par voldsidioter (og så ikke mere om dem) samt en enkelt person, der åbenbart ikke kan tåle alkohol. Nå, men jeg vågnede altså godt brugt - for at finde ud af, at jeg i løbet af natten/morgenen havde pådraget mig en fibersprængning i læggen, så jeg ikke kunne støtte på benet. Og det er altså ikke særlig ultra at blive væk fra en hjemmekamp med den begrundelse - men det blev enden på det hele.
Så den sårede ultra tog kampen hjemmefra sofaen - og det var et hit. Vi vandt, vi vandt hjemme, vi vandt over et fucking fusionshold. All is good! Alt fnidderfnadder mellem Ungdommen (der har skiftet navn igen?), Aros vagterne samt klubben ignorerer jeg og fokuserer på, at vinteren bliver brugt over stregen..
Nu er det som udgangspunkt meget ultra at boycotte klubben - se bare dagens stemningsboycot fra de unge og kåde. Men to gange bekvemmelighedsboycot på 4 dage - det duer ikke. Jeg har lidt røde ører, men jeg synes ikke spillerne skal være ene om at mangle gejst og vilje - det var faktisk en sympatiboycot med dem..
Men det står mere og mere klart, at klubben præsterer bedre uden min tilstedeværelse. Måske spillerne bliver nervøse ved min tilstedeværelse. Der er spillet 18 kampe, og der er hentet 18 point (godkendt, for øvrigt). Af dem må jeg indrømme, at jeg kun har 8 kampe. I de 8 kampe er der hentet 5 point (Esbjerg away, Viborg away, Lyngby hjemme - et snit på 0,625 point). I de 10 andre kampe er der altså hentet 13 point - eller 1,3 point i snit.
Hvis jeg kommer til samtlige forårets 15 kampe vil vi altså blot få yderligere 9 point. Dermed vil vi næppe overleve i suppen med kun 27 point. En fortsat boycot fra denne unge ultra vil derimod kaste 20 point af sig, hvilket med lidt held måske kan betyde en 9. plads med 38 point.
Det vil jeg så bruge vinteren til at tygge lidt på....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar