Et par bøger

I et forsøg på at glemme stillingen i suppen (under Brøndby, under stregen - og under Lyngby..), vil jeg fokusere på et par bøger, jeg har læst for nylig..

Øjvind Kyrø er en livsnyder af karat, sådan en person man gerne vil være.. Freelance-rapporter med speciale i krig, Sai Baba-afslører på DR, masser af kunst på væggen, og sikkert altid god for et glas rødvin mere.. Og så var han i Rwanda i 1994 som den eneste danske journalist. Hans bog "Godmorgen, Rwanda, er I begyndt at arbejde? - en håndbog i folkemord" har - ud over en catchy titel - en påtrængende historie at fortælle om verdens ligegyldighed over verdens største massemord i Rwanda. i 1994 gik jeg i 7. klasse, hvor vi havde skillinget sammen til et sponsorat til Tsutsi pigen Esther. Hende og millioner af andre forsvandt simpelthen. Skal man tro Øjvind - og det gør jeg - så er der en vis sandsynlighed for, at hun blev voldtaget af hutu-militsen, inden hun blev hakket ihjel (måske kun halvt, for så at bløde ihjel). Forfærdeligt at tænke på, ligesom det er mig en gåde, at de mange bestialske mordere - og det var et meget, meget, meget bredere udsnit af befolkningen end Tysklands nazi-bødler eller serbiske folkeudrenseree - tilsyneladende ikke tænkte to gange før de hakkede naboen eller skolelæreren i stykker, eller følte dårlig samvittighed bagefter. Afrika er et mærkeligt sted!!

Bogen er klart anbefalelsesværdig, selvom stilen - man følger konflikten som den opleves af to-tre "helte" (fra vesten..), i en lidt vel fiktiv/narrativ facon ("general XX følte sig fortabt, da han fra FN hørte...) - er lidt trættende. Så hellere mere første hånds beretning om stanken af død og synet af nedhakkede børn - det var trods alt det syn, der ventede i Kigali..

Oven på denne beretning tror jeg, at jeg gemmer mine tanker om Erlend Loes fantastiske og morsomme Naiv Super til en anden god gang...