onsdag den 23. april 2008

Næst' år

Næste år bliver alting bedre. Det tror enhver GF'er fuldt og fast. På to gode kampe mod AB70 i januar måned kan man bygge forhåbninger om mangt og meget. Medaljer f.eks. Men bliver næst' år så bedre?

Med sejren over Lyngby er der 8 point ned til stregen, og overlevelsen er 95% sikker. Og så er det på tide at gøre som Brian Steen og se fremad - mod næst' år.

Og mon ikke der igen kommer gang i svingdøren hos de hvide. Nogle spillere har skuffet, nogle spillere får ikke nok spilletid til deres ego, og nogle er bare for dårlige. Følgende spillere kunne med fordel pakke hummel-tasken til fordel for et ophold i Horsens eller Silkeborg:
- Kim Madsen (et ord: middelmådig)
- Mads Jørgensen (ikke med min gode vilje, men sådan er det jo med glasknæ)
- Alex Valencia (har bare ikke slået til)
- Cheik Sarr (nummer tre i rækkefølgen)
- Peter Foldgast (se Kim Madsen)
Og så er det spørgsmålet om nogle af de unge vilde ikke følger Martin Mikkelsens eksempel og vælger spilletid frem for let piger ved åen. Gjesing, Syberg og Vester har været nævnt.

Men hvad skal så ind? Fra min stol mangler der kvalitetsspillere, der kan skabe chancerne og lave oplægget. Lucena er ikke god nok. En Mads Timm eller en Henrik Hansen står højt på min liste, ligesom der nok kan nævnes en svensker eller to. Derudover mangler der en angriber med kvalitet. Evt. en, der på sigt kan erstatte Graulund. Gilberto fra Horsens var måske interessant? Bechmann spøger også til stadighed. Smutter Madsen, og bliver Persson officielt "defensive coordinator", ja så mangler der noget i centerforsvaret. Måske bliver det Gjesings chance?

Nå ja, så kunne en Martin Jørgensen fylde lillebrors trøje nr 10!

Ingen kommentarer: