OK, det var måske ikke White, der afgjorde kampen i dag mod Lyngby, selvom han så absolut gjorde det fornuftigt. Derimod var Graulund skarp - to mål, to-tre andre rigtigt skarpe afslutninger - ligesom Krydsermissilet fra Væggerløse gjorde det rigtigt godt med et mål og et oplæg.
Årsagen til det gode resultat var selvfølgelig dels, at Lyngby ikke ramte dagen, men i det store hele spillede uinspireret. Dette skyldtes dels, at AGF lagde et højt pres, der tydeligvis stressede hjemmeholdet. Beckmann sagde efter kampen, at AGF spillede norsk. Mere forkert kan den analyse vist ikke være - de hviee stod på ingen måde langt nede og headede bolden ud af feltet i 90 minutter.
Ud over at kampen gav tre point, så var det en særlig fornøjelse for mig, at den af Kasper Hjulmand skabte og af pressen viderekolporterede "sandhed" om de unge Lyngbys spillere brasilianske spillestil. Lyngby stillede op i en 4-5-1 eller 4-4-2 formation med en gennemsnitlsalder på 26,5 år (har lige regnet det ud..). AGF - der ofte beskyldes for at spille defensivt - stillede op i en 4-4-2 formation med en gennemsnitsalder på 25,2 - godt hjulpet af to 19-årige, offensive backs, der forøvrigt gjorde det solidt i dagens kamp. AGF spillede ikke mere flere lange bolde end Lyngby, selvom begge hold havde en del chancer på kontraer. Men AGF kom samtidig til langt flere gennemspillede chancer, flere gange efter godt spil mellem de to offensive og løbevillige fløje og to teknisk stærke angribere.
Bevares, Beckmann, Aabech og Holst er dygtige spillere, der ville pynte på mange hold i suppen. Men som de spillede i dag er det vel kun Holst, der ville kunne tilspille sig en plads hos de hviee, mens Håkonsson, Petersen, Daugaard, Breeseman og Christiansen oser mere af 1. divisionsbold end tilsvarende spillere (Williams, Budtz, Krabbe, Madsen, Arnasson) gør hos AGF...
Oh, fryd!
lørdag den 27. oktober 2007
White is the new black!
Overskriften kunne forstås racistisk - men det er den skam ikke. Derimod en konstatering, at den sorte raket i højresiden i mine øjne kan være kniven, der skal skære Lyngbys møre forsvar i bidder i eftermiddagens bundkamp. Han har speed, han udfordrer, og han kæmper. Han kaster indkast længere end Kwedi. Han er ikke bange for at skyde udefra i ny og næ, hvor andre hellere vil spille på tværs i flere dage.
Det hele er afgjort om et par timer - er han vores "Georgia Saviour," vores Black Jesus, eller skal vi tage et par uger mere på divanen, mens vi i depressive tåger har vrangforestillinger om zoneopdækning, Nicolai Melchiorsens albuer osv?
Det hele er afgjort om et par timer - er han vores "Georgia Saviour," vores Black Jesus, eller skal vi tage et par uger mere på divanen, mens vi i depressive tåger har vrangforestillinger om zoneopdækning, Nicolai Melchiorsens albuer osv?
tirsdag den 23. oktober 2007
Et par bøger
I et forsøg på at glemme stillingen i suppen (under Brøndby, under stregen - og under Lyngby..), vil jeg fokusere på et par bøger, jeg har læst for nylig..
Øjvind Kyrø er en livsnyder af karat, sådan en person man gerne vil være.. Freelance-rapporter med speciale i krig, Sai Baba-afslører på DR, masser af kunst på væggen, og sikkert altid god for et glas rødvin mere.. Og så var han i Rwanda i 1994 som den eneste danske journalist. Hans bog "Godmorgen, Rwanda, er I begyndt at arbejde? - en håndbog i folkemord" har - ud over en catchy titel - en påtrængende historie at fortælle om verdens ligegyldighed over verdens største massemord i Rwanda. i 1994 gik jeg i 7. klasse, hvor vi havde skillinget sammen til et sponsorat til Tsutsi pigen Esther. Hende og millioner af andre forsvandt simpelthen. Skal man tro Øjvind - og det gør jeg - så er der en vis sandsynlighed for, at hun blev voldtaget af hutu-militsen, inden hun blev hakket ihjel (måske kun halvt, for så at bløde ihjel). Forfærdeligt at tænke på, ligesom det er mig en gåde, at de mange bestialske mordere - og det var et meget, meget, meget bredere udsnit af befolkningen end Tysklands nazi-bødler eller serbiske folkeudrenseree - tilsyneladende ikke tænkte to gange før de hakkede naboen eller skolelæreren i stykker, eller følte dårlig samvittighed bagefter. Afrika er et mærkeligt sted!!
Bogen er klart anbefalelsesværdig, selvom stilen - man følger konflikten som den opleves af to-tre "helte" (fra vesten..), i en lidt vel fiktiv/narrativ facon ("general XX følte sig fortabt, da han fra FN hørte...) - er lidt trættende. Så hellere mere første hånds beretning om stanken af død og synet af nedhakkede børn - det var trods alt det syn, der ventede i Kigali..
Oven på denne beretning tror jeg, at jeg gemmer mine tanker om Erlend Loes fantastiske og morsomme Naiv Super til en anden god gang...
Øjvind Kyrø er en livsnyder af karat, sådan en person man gerne vil være.. Freelance-rapporter med speciale i krig, Sai Baba-afslører på DR, masser af kunst på væggen, og sikkert altid god for et glas rødvin mere.. Og så var han i Rwanda i 1994 som den eneste danske journalist. Hans bog "Godmorgen, Rwanda, er I begyndt at arbejde? - en håndbog i folkemord" har - ud over en catchy titel - en påtrængende historie at fortælle om verdens ligegyldighed over verdens største massemord i Rwanda. i 1994 gik jeg i 7. klasse, hvor vi havde skillinget sammen til et sponsorat til Tsutsi pigen Esther. Hende og millioner af andre forsvandt simpelthen. Skal man tro Øjvind - og det gør jeg - så er der en vis sandsynlighed for, at hun blev voldtaget af hutu-militsen, inden hun blev hakket ihjel (måske kun halvt, for så at bløde ihjel). Forfærdeligt at tænke på, ligesom det er mig en gåde, at de mange bestialske mordere - og det var et meget, meget, meget bredere udsnit af befolkningen end Tysklands nazi-bødler eller serbiske folkeudrenseree - tilsyneladende ikke tænkte to gange før de hakkede naboen eller skolelæreren i stykker, eller følte dårlig samvittighed bagefter. Afrika er et mærkeligt sted!!
Bogen er klart anbefalelsesværdig, selvom stilen - man følger konflikten som den opleves af to-tre "helte" (fra vesten..), i en lidt vel fiktiv/narrativ facon ("general XX følte sig fortabt, da han fra FN hørte...) - er lidt trættende. Så hellere mere første hånds beretning om stanken af død og synet af nedhakkede børn - det var trods alt det syn, der ventede i Kigali..
Oven på denne beretning tror jeg, at jeg gemmer mine tanker om Erlend Loes fantastiske og morsomme Naiv Super til en anden god gang...
søndag den 14. oktober 2007
Landskamp..
Jeg var til stede på Communale til gårsdagens landskamp. Sidst jeg så en betydende landskamp var en U/21 landskamp mod Spanien for 12 år siden. Danmark vandt dengang 5-1.
Danmarks hold dengang:
- Thomas Sørensen
- Per Nielsen
- Thomas Rytter
- Niclas Jensen
- Jesper Sørensen (flipper!)
- Kim Daugaard
- Peter Sørensen
- Jan Sønksen
- Steffen Højer
- Martin Jørgensen
- Jon Dahl Tomasson
Spanien stillede dengang med unge håb som Raùl Blanco Gonzalez og Ivan de la Peña... Højer scorede hattrick, mens Martin Jørgensen - der dengang var rigtig forward - og kaptajn Tomasson også kom på tavlen...
Det er tankevækkende, hvor mange af det danske holds spillere, der endnu i dag er inde omkring det danske landshold (Helveg var dog 24 år i 1995 - og altså i sin bedste alder...). Ligesom det er tankevækkende, hvor mange spillere der i dag er bærende kræfter hos de hold, vi i dag kæmper med om at undgå nedrykning.
Kampen i går vil jeg ikke komme nærmere ind på. Blot konstatere, at det mindede lidt om kampe som AGF - FCK: Hjemmeholdet gør sig godt, men udeholdet har lige det ekstra gear, og selvom chancerne er lige fordelt, så scorer udeholdet bare de mål, der skal til.
At se en landskamp adskiller sig meget fra at se De Hviee. Til AGF kampe står man op, man synger, klapper, nogen gange danser man endog. Et mål er en hysterisk kraftudladning, man omfavner folk, man ikke kender. Man ser ikke kampen grundet to-pinds flag og ungdommelig ultra-flagning. Man står sammen med folk i alderen 15-30 år, iført Henry Lloyd jakker, Fred Perry trøjer, Lacoste sko etc. Til en landskamp sidder man ned, ved siden af en 40 årig familiefar fra Herning-området, der har en blinkende rød-hvid tophat på, med et flag malet på kinden og en tolv hestes brandert, fordi det er den aften på året, hvor han får løbepas af konen. Der er ingen stemning ud over den rituelle nationalsang (som jeg også sang med på!). Og så det værste: Vi er bagud 0-2 hjemme. Vi er ude af EM-sammenhæng. De medrejsende spaniolere synger "Bye bye to the Eurocup" efter os - og så er der nogen, der starter bølgen. Fucking klaphatte!!
PS: Til gengæld fungerede indgangs-"tifoen" godt med et kæmpe stort dannebrogsflag i B-enden, suppleret med 20 store flag i begge ender og et par konfettirør. Ingen kaos-tifo med romerlys til landskampe!!
Danmarks hold dengang:
- Thomas Sørensen
- Per Nielsen
- Thomas Rytter
- Niclas Jensen
- Jesper Sørensen (flipper!)
- Kim Daugaard
- Peter Sørensen
- Jan Sønksen
- Steffen Højer
- Martin Jørgensen
- Jon Dahl Tomasson
Spanien stillede dengang med unge håb som Raùl Blanco Gonzalez og Ivan de la Peña... Højer scorede hattrick, mens Martin Jørgensen - der dengang var rigtig forward - og kaptajn Tomasson også kom på tavlen...
Det er tankevækkende, hvor mange af det danske holds spillere, der endnu i dag er inde omkring det danske landshold (Helveg var dog 24 år i 1995 - og altså i sin bedste alder...). Ligesom det er tankevækkende, hvor mange spillere der i dag er bærende kræfter hos de hold, vi i dag kæmper med om at undgå nedrykning.
Kampen i går vil jeg ikke komme nærmere ind på. Blot konstatere, at det mindede lidt om kampe som AGF - FCK: Hjemmeholdet gør sig godt, men udeholdet har lige det ekstra gear, og selvom chancerne er lige fordelt, så scorer udeholdet bare de mål, der skal til.
At se en landskamp adskiller sig meget fra at se De Hviee. Til AGF kampe står man op, man synger, klapper, nogen gange danser man endog. Et mål er en hysterisk kraftudladning, man omfavner folk, man ikke kender. Man ser ikke kampen grundet to-pinds flag og ungdommelig ultra-flagning. Man står sammen med folk i alderen 15-30 år, iført Henry Lloyd jakker, Fred Perry trøjer, Lacoste sko etc. Til en landskamp sidder man ned, ved siden af en 40 årig familiefar fra Herning-området, der har en blinkende rød-hvid tophat på, med et flag malet på kinden og en tolv hestes brandert, fordi det er den aften på året, hvor han får løbepas af konen. Der er ingen stemning ud over den rituelle nationalsang (som jeg også sang med på!). Og så det værste: Vi er bagud 0-2 hjemme. Vi er ude af EM-sammenhæng. De medrejsende spaniolere synger "Bye bye to the Eurocup" efter os - og så er der nogen, der starter bølgen. Fucking klaphatte!!
PS: Til gengæld fungerede indgangs-"tifoen" godt med et kæmpe stort dannebrogsflag i B-enden, suppleret med 20 store flag i begge ender og et par konfettirør. Ingen kaos-tifo med romerlys til landskampe!!
onsdag den 10. oktober 2007
Jobba, jobba, jobba!
En lille tribute til de gale, der var med Struer-tur: Jobba, Jobba, Jobba.
Hvor wack kan en svensker egentligt blive?
Bliver helt i tvivl om man overhovedet skal tagge det her som musik!
Hvor wack kan en svensker egentligt blive?
Bliver helt i tvivl om man overhovedet skal tagge det her som musik!
tirsdag den 9. oktober 2007
Nå!
Selvfølgelig skal man ikke være sønderknust over at tabe hjemme mod Aab, når man nu er AGF (hvornår har vi sidst vundet hjemme over dem...)
Men.. For fanden da, når man scorer tre mål hjemme på Communale, så skulle man sgu gerne hente tre point.. For fanden da... Og når de tre mål så oven i hatten er smukke striker-mål, så er det sgu ærgeligt!
Rent taktisk er der da noget at arbejde med:
- Zoneopdækning ved dødbolde er måske in fashion på den internationale fodboldscene - men som mod FCN så vi i går, at det ikke funker!! Der er ingen opmærksomhed omkring de folk, der løber ind i feltet for at modtage bolden - og det er sådan set dem, der er farlige ved dødbolde.
- Omstillingen, når vi taber en dum bold på midten, er ikke god nok. Vi bliver straffet hårdt i går, men det var da en usædvanlig statisk fireback kæde ved 3-5 målet!
Et forslag til en kold aften foran fjernsynet i Tyregod:
Mere italiensk, mere bevægelse, flere 1-0 sejre!!
For første gang er spørgsmålet: Does Ove know? Tror vi på Ovelutionen - eller hælder vi mere mod intelligent design (i fodbold, that is, ikke i forhold til den naturlige verden i øvrigt - jfr Gregersen senior)
PS: Udvandrede i øvrigt i går for første gang i 13 år - gik ved 0-4 i runde 18 af 1994-1995-sæsonens forsmædelige 0-5 nederlag mod SIF...
Men.. For fanden da, når man scorer tre mål hjemme på Communale, så skulle man sgu gerne hente tre point.. For fanden da... Og når de tre mål så oven i hatten er smukke striker-mål, så er det sgu ærgeligt!
Rent taktisk er der da noget at arbejde med:
- Zoneopdækning ved dødbolde er måske in fashion på den internationale fodboldscene - men som mod FCN så vi i går, at det ikke funker!! Der er ingen opmærksomhed omkring de folk, der løber ind i feltet for at modtage bolden - og det er sådan set dem, der er farlige ved dødbolde.
- Omstillingen, når vi taber en dum bold på midten, er ikke god nok. Vi bliver straffet hårdt i går, men det var da en usædvanlig statisk fireback kæde ved 3-5 målet!
Et forslag til en kold aften foran fjernsynet i Tyregod:
Mere italiensk, mere bevægelse, flere 1-0 sejre!!For første gang er spørgsmålet: Does Ove know? Tror vi på Ovelutionen - eller hælder vi mere mod intelligent design (i fodbold, that is, ikke i forhold til den naturlige verden i øvrigt - jfr Gregersen senior)
PS: Udvandrede i øvrigt i går for første gang i 13 år - gik ved 0-4 i runde 18 af 1994-1995-sæsonens forsmædelige 0-5 nederlag mod SIF...
søndag den 7. oktober 2007
Under stregen, under Brøndby
Efter en række gode uger, hvor de hviee både var over stregen og Brøndby (hallelujah!) er det for en tid blevet hverdag igen. Med Brøndbys sejr i Viborg er de nu á point med netop Viborg - 2 point over os.
Ingen tvivl om, at en nedrykning til Brøndby ville være næsten lige så fedt som et dansk mesterskab til AGF (OK, langt fra, men det dog næstfedeste i fodboldverdenen). Men det skal også erkendes, at de to ting er næsten lige usandsynlige. Så derfor må man være tilfredse med, at VFF ingen point fik ud af dét møde. Så skal vi bare vinde over AaB i morgen, så er vi over stregen, over Viborg - og det er fandme også fedt!!
Men hvem skal sikre denne sejr? Graulund har været uskarp længe, og Boom Boom ser ud til at være lidt mere ordinær end hvad vi så i Randers (som sagt, den bedste debut siden Aubynn). Er svaret måske at prøve det sorteste angreb i mands minde, med Dembéle og Boom Boom foran. Dembéle viste form ved at score i lørdagens andet holdskamp, så måske er han en løsning på sigt. Meget er i spil, men en ting er sikker: Ove knows!
Ingen tvivl om, at en nedrykning til Brøndby ville være næsten lige så fedt som et dansk mesterskab til AGF (OK, langt fra, men det dog næstfedeste i fodboldverdenen). Men det skal også erkendes, at de to ting er næsten lige usandsynlige. Så derfor må man være tilfredse med, at VFF ingen point fik ud af dét møde. Så skal vi bare vinde over AaB i morgen, så er vi over stregen, over Viborg - og det er fandme også fedt!!
Men hvem skal sikre denne sejr? Graulund har været uskarp længe, og Boom Boom ser ud til at være lidt mere ordinær end hvad vi så i Randers (som sagt, den bedste debut siden Aubynn). Er svaret måske at prøve det sorteste angreb i mands minde, med Dembéle og Boom Boom foran. Dembéle viste form ved at score i lørdagens andet holdskamp, så måske er han en løsning på sigt. Meget er i spil, men en ting er sikker: Ove knows!
mandag den 1. oktober 2007
Rygterne om Galehusets død er stærkt overdrevne..
Kampen i Herning i går viste en del ting.
1) Galehuset lever - det var en af de bedste ture længe, høj stemning i bussen (det endte lidt i forenden-stil til sidst - dvs ALT for meget Galehus). Særligt var det fedt, da GH-chanten lige fik en renæssance inde kick off. Og at de gamle sure mænd - eller hvad Ungdommen nu tænker om os - i stort set hele kampen sang højere, længere og bedre end de apatiske teenagere med ungdomssløvsind nede foran. God stil - men der var da også en trodsreaktion, der lige skulle ud.
2) WP er nogle fatsvage idioter. Når man er nazist/racist, hvordan kan man så spørge"kan vi ikke bare respektere hinanden?" Nej, for fanden, jeg kan ikke respektere dig. Du er en usympatisk voldsmand!
3) SARS Arena er et fedt stadion - godt nok i lommeformat, men ganger man det op og lægger det i Århus, så har man et vanvittigt fedt stadion. Det er så også det eneste pæne jeg kan sige om Herning...
1) Galehuset lever - det var en af de bedste ture længe, høj stemning i bussen (det endte lidt i forenden-stil til sidst - dvs ALT for meget Galehus). Særligt var det fedt, da GH-chanten lige fik en renæssance inde kick off. Og at de gamle sure mænd - eller hvad Ungdommen nu tænker om os - i stort set hele kampen sang højere, længere og bedre end de apatiske teenagere med ungdomssløvsind nede foran. God stil - men der var da også en trodsreaktion, der lige skulle ud.
2) WP er nogle fatsvage idioter. Når man er nazist/racist, hvordan kan man så spørge"kan vi ikke bare respektere hinanden?" Nej, for fanden, jeg kan ikke respektere dig. Du er en usympatisk voldsmand!
3) SARS Arena er et fedt stadion - godt nok i lommeformat, men ganger man det op og lægger det i Århus, så har man et vanvittigt fedt stadion. Det er så også det eneste pæne jeg kan sige om Herning...
Abonner på:
Opslag (Atom)