mandag den 16. juni 2008

Olsen raus, Strudahl raus

Vi er nogen, der er pænt veltilfredse med, at vi igennem 5-6 år har krævet Morten Olsens afgang som landstræner. Hans stivnede 4-5-1 system, som TV2 i et forsøg på at sælge deres landskampe til publikum roser som et offensivt 4-3-3 system har spillet fallit. Holland spiller 4-3-3, det gør vi ikke. Fat det.

Så vi er ikke med til et EM, der alene af den grund er blevet mere interessant. Man kan nyde god fodbold uden en klump i maven, som når AGF spiller. Og man kan se kampen uden at falde i søvn som når det danske landshold spiller. Det er kort sagt muligt bare at nyde fodboldkampe som Holland-Frankrig eller Spanien-Rusland. Hvis bare ikke det var for skide Mark Strudahl.

Jeg husker en gang for efterhånden mange år siden, hvor de hvide spillede hjemme mod Bromby. Her valgte Strudahl konsekvent at varme op nede foran sydkurven, hvor tilråbene var højest og mindst stuerene. Selvom jeg nok kun var 14 år dengang, så syntes jeg det var sejt at trodse publikum på den måde. Det ville jeg såmænd også gøre i dag. Men som fodboldkommentator er han intet mindre end ulidelig.

En skinger, nasal stemme, fjollede bemærkninger om stemningen, og en insisteren på en eller påstand, som han mere eller mindre lige har fundet på. "Der skal Koller altså være. Det skal han altså, Dennis!". Jamen, Mark, Sionko klapper jo bare bolden hårdt og fladt ind i feltet uden at se op, så rammer man altså trods alt ikke Koller hver gang..

Jeg er vist ikke ene om denne holdning:
http://www.bold.dk/snak/index.php?action=thread&id=624041&start=0&vis=


Nu er det så ikke være, end der også sendes EM fra så eksotiske lokationer som Tyskland og Sverige (Norge er desværre som Strudahl på speed...). SÅ sommeren er reddet trods alt!

Ingen kommentarer: