søndag den 25. maj 2008

Næst' år

Jeg har netop læst i ugens Weekendavis, at det efterhånden er ved at være accepteret, at folk ikke hadler rationelt. Det er ikke mange år siden, at rational choice-bølgen stadig var på sit højeste (i Århus i hvert fald. I København snakkede man sort om konstruktionisme og deslige). Derimod mener den nye "decision neuro-science" at valg i højere grad er emotionelt bestemt end ud fra nyttekalkyler.

Det ved en hver århusianer i forvejen - der var i går små 10.000 på lægterne i en kamp uden betydning, hvor de hviee fra Århus tabte til et spillemæssigt ringere (og dårligere lønnet) Horsens hold. At folk som mig og mine fastholder støtten til klubben er om noget indikation på, at mennesket ikke handler rationelt.

Nå, men vi tabte 1-2 til Horsens. Vi scorede et kludremål, dommeren var blind og godkendte Horsens' udligningsmål trods klart frispark på Steffen Rasmussen, og endelig kludrede Lindkvist i det til 1-2 til Horsens. Derefter planløst presspil mod et ekstremt tamt Horsens hold. Som en bemærkede, kunne man ikke se, at det var superligaens nr 5 mod nr 10. Jeg vil gerne supplere, at det ikke kunne ses, at det var superligaen.

Men med lidt held og godt købmandsskab på transfermarkedet, kan meget blive bedre næst' år (det er altid der, vi kommer til at få succes...).

Jeg kan pege på tre punkter, der kan forbedres uden den store indsats:

1. Fysik. Sammenlign Carlos Tevez med Peter Graulund. Adebayor med Williams. Der er lige 15 kg muskler til forskel. Drengene må indse, at styrketræning ikke bare er en træls ting, der skal overståes - det er noget af det, de får 40, 50, 60, 150.000 kr for om måneden. Skal Michael Lumb til West Ham, så skal der altså gang i dødløftet. Insidere ved, at de fleste springer over hvor gærdet er lavest i styrketræningsrummet - utilgivelig mangel på ambitioner i min optik.

2. Kost. AaBs spillertrup havde en gennemsnitlig fedtprocent på 14. Så strammede de op, spiste havregrød sammen om morgenen og så videre. Et år senere lå fedtprocenten på 8. AaB har spillet flere kampe end nogen anden dansk klub med en forholdsvis smal trup - og blev suveræne mestre. Deres spillere går ikke ned efter 70 minutter. Rygter taler om særligt yngre spilleres våde nætter i weekender, hvor der skal spilles søndag. Det duer ikke. Vil man have succes, må man være 110% dedikeret og professionel. Bytur fredag, når man har kamp søndag- - utilgivelig mangel på ambitioner i min optik.

3. Løbemønstre. Ove har i foråret skubbet godt og grundigt rundt på spillerne for at få kabalen til at gå op. Det er selvfølgelig en nødvendighed af og til, men foråret har været ekstremt. I en kamp nåede Valencia at spille tre positioner - han var på banen i 30 minutter. Lucena har spillet højre back, højre kant, offensiv mid, defensiv midt og venstre kant. Og vi kan blive ved. Samtidig har en lang række unge spillere været på banen. Alt i alt har det givet en masse forvirring, og holdets taktiske ryggrad har generelt manglet - både offensivt og defensivt. De chancer, man er kommet til, har tit været tilfældigheder, og bagude har man også lignet et juniorhold i perioder. Så Ove - i gang med Arrigo Sacchis mesterværk "Coaching the Italian 4-4-2" - den kan fåes billigt på Amazon

Ingen kommentarer: