Årets album

I sidste post fik jeg vendt det fodboldmæssige - der som antydet fylder lidt rigeligt i mit liv - i 2007. Nu er det på tide at få gjort status på 2007 i forhold til musikken.

Der har været en pæn strøm af gode udgivelser i 2007 - nogle af dem har fået omtale her.

At pege på én plade er svært, næsten umuligt. For valget afhænger jo af humøret. Når man sidder en mørk decemberaften er Cinematic Orchestras fantastiske Ma Fleur et sikkert hit. To Build a Home er måske den sang, jeg har hørt flest gange over efteråret, og dens melankolske stemning rammer mig hver gang. En fantastisk plade!

Men så er der også Familjen, der trods navnet er et enmandsprojekt. Det snurrer i min skalle er efterårets helt store party-starter, og alene af den grund er pladen af samme navn en kandidat. Resten af pladens sprøde synth-pop holder også, om end der er en anelse tomgang undervejs, hvilket i sidste ende diskvalificerer den.

Commons Finding Forever er klart årets hip hop udgivelse. Kanye West har produceret, men der er hældt masser af J Dillah-lyd over pladen af respekt for den afdøde producer (og geni). Numre som So Far To Go med D'Angelo har så meget soul-kvalitet, at det gør ondt, The People med Dwele har den rene Common lyd, mens The Game (ikke den talentløse rapper, det er titlen!!) bryder skønsangen med et typisk midthalvfemser østkyst beat - produceret af Preemo (lige før det er for Gangstarr, men så alligevel ikke).

Amy Winehouses anden plade Back to Black - der dog ikke når hendes svært oversete debut Frank til sokkeholderne - er faktisk så god, som hypen siger. Fantastisk soul stemme, akkompagneret af sprøde produktioner. Ærgeligt at hendes aparte optræden skal skygge for, at hendes plade faktisk holder. Ingen andre kan synge "I told you, I was trouble, you know that I'm no good" med helt samme attitude. MEN - den når ikke Take the Box - of Gilles Peterson/Worldwide fame - hvor må det være ærgeligt at toppe med sin første single!!

Men nu nærmer vi os vinderen. Produceren bag Winehouse, Mark Ronson, hidtil mest kendt som (hvid og britisk) New York-baseret hip hop-DJ (for real!!) og producer. Ohh Wee - med Nate Dogg, Trife og Ghostface - var et regulært hip hop hit fra hans første (hip hoppede) plade Here Comes the Fuzz. I foråret kom så Versions - proppet med funky coverversioner af alt fra Toxic (Britney) over Oh My God (Kaiser Chiefs) og Stop Me (Smiths) til Valerie (Zytons). Super funky, super sprødt. Alt holder - selv Robbie Williams kan lyde godt i coveret af Charlatons The Only One I Know. Sprøde håndspillede beats, ikke mærkeligt at selv ?uestlove faldt for lyden. At han så spillede til Tom Cruises bryllup - ja, en ordentlig røvfuld penge kan jo lokke den bedste!!

Så alt i alt lander laurbærrene hos Ronson. Sprødere bliver det simpelthen ikke

Sæsonkåringer

Året er ved at være ovre, og det er tid til at gøre status. Det har været et begivenhedsrigt år for mig, både på det private plan (speciale afleveret, nyt job, ny lejlighed, nyt liv) og i forhold til mit livs centrum. Og da jeg ikke har nogen børn, er det selvfølgelig de hviie, jeg taler om. Og med oprykning, nedrykningsfare, nederlag til Viborg i en forfærdelig kamp, sejr i Viborg i en vidunderlig kamp og en vinterpause over stregen er der også nok at tale om.

Så her kommer der et par kåringer i forhold til mit livs lyspunkt og smertensbarn, Aarhus gymnastik forening.

1. Årets spiller
Graulund er topscorer i suppen pt, ligesom han gjorde det godt i 1. divison. Og man MÅ pege på ham, trods en uendelig dårlig periode i august, hvor han brændte lige så meget, som han scorer nu. Men andre presser sig også på, herunder Ole Budtz - baronen - og Kári Arnasson - den islandske vulkan. Budtz har virkelig udviklet sig fantastisk og udstråler en enorm ro i de bagerste rækker. Men forsvaret er endnu for usikkert til, at en fra de bagerste rækker kan kåres. Kári er på mange måder inkarnationen af det nye AGF-hold. Hårdt fightende, med en ofte hård kant, selvsikker, og af til for selvsikker. Vulkanen koster simpelthen for mange mål, når han non-charlant spiller bolden rundt fra sin defensive midt. Der er andre boblere, bien sur, såsom Lucena, som har gjort det fornuftigt i mange kampe, ligesom de unge stænger på backerne kunne peges ud. Meeeen, Graulund er manden, og også manden vores overlevelse står og falder med. Hans venstre-pote, og så fisker-skægget!

2. Årets talent
Lumb, Krabbe, Kure, Gjesing, Blicher, Tullberg, Høegh, Beck Andersen. Navnene er mange. Min personlige favorit er Krabbe for hans kompromisløse, aggressive spillestil. "Han spiser op, og tager ingen fanger!" Men il Lumbino - den eneste der kan løbe hurtigt, mens han ligner en pingvin - har spillet 17 af 18 kampe i efteråret - dobbelt så mange som den unge Krabbe. Anders Kure (der i parentes bemærket er blevet 22) har spillet færre kampe, men viser en ro og autoritet i centerforsvaret, der gør det svært at tro, at det er den samme mand, som vi kender som den kejtede venstreback fra et år siden! Men valget falder på Krabbe, for hans gejst - og hans diving header mod Viborg! Og fordi han er tættere på et fuldskæg end den unge Dario Lumb (som rygter i øvrigt sender til Italien til januar).

3. Årets indkøb
Her er kampen mellem Persson og Boom Boom Williams. Den ene har ikke spillet, den anden har måske skuffet nogle lidt. Persson har - efter alle rapporter - udvist en nærmest uhørt professionalisme (i disse dage med moderne fodbold mv.), været i hærdig som defensive coordinator (giv den mand et headset og et clipboard!), har pleaset alle i klubben med sine loyale udtalelser, og været med på bølgen (se også under nr 1). Boom Boom har ganske vist scoret færre mål end hans superdebut ville antyde. Men den bomstærke, boldsikre, fodboldkloge forward skaber alt andet lige mere plads end unge hr Tullberg gjorde. Plads som Graulund har udnyttet til at score en fandens masse mål. Og så er hans to kasser begge perler. Mod Randers, hvor han får fisket bolden fra White med sig og scorede sikkert. Mod Aab, hvor han fik enorm kraft og præcision på en bold, der ellers lå en ½ meter for langt tilbage.

Valget må falde på Dioh "Boom Boom" Williams (Vaya con dioh! Dioh ex machina!) - han har trods alt spillet, og han har efter min opfattelse haft en langt større impact end hans to mål indikerer.

4. Årets salg
Tullberg. Nuff said. Mangler bare skægget.













5. Årets flop
Tilgange i år: Kari Arnason, Kim Madsen, Ulrik Lindkvist, Alex Valencia, Razak Salifou, Jeremiah "the Georgia Savior" White, Garard Dembele, Jerry Lucena...

Tjaaa, bumbum, faktisk har de nye spillere overodnet gjort det ok. Jovist, Dembele var en fejl, men ikke et flop - han var trods alt gratis. Salifou skal have tid - men har langt fra imponeret. Arnason, White, Lucena og Lindkvist er i start-11'eren, og gør det alle godt (OGSÅ White - min mand på banen!).

Så er der Madsen og Valencia tilbage. Førstnævnte har spillet meget, men var i hvert fald i de første kampe i en svag form. Hans niveau har skuffet mig meget, for at være ærlig. Valencia har omvendt intet vist i de par kampe, han har spillet. Men han skal nok blive bedre i foråret, den type spillere skal have tid til at akklimatisere sig (læg hertil BSNs kryptiske udtalelser om hans privatliv) - han skal nok komme igen. Men han kan desværre ikke løbe fra prædikatet "årets flop" - og så har han jo så meget desto mere at vise i foråret..

Silly season i fuld sving

Det er vinterpause, og al den stund, at de hviee ligger over stregen, er der ingen krisesnak i AGF for tiden. Og så er der jo så meget mere tid til at diskutere mere eller mindre ligegyldige transfer-rygter. Ikke så snart er Esben Hansen eller Petter Furuseth oppe og toppes med en sportshcef, før nogle fantaserer om at få dem til AGF (mmmmmmmm.. nej tak.nu er fyldt med disse rygter).

Jeg tror sådan set ikke, at AGF markerer sig stort på indkøbssiden. Man har en god start-ellever, som heldigvis ikke har været alt for skadesplaget i efteråret. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor stærk truppen er ud over de første elleve mand. Man har en Persson, der kommer tilbage, ligesom Kure har gjort det fremragende, overraskende meget bedre end man husker ham fra kampene på venstreback. Der er en Valencia og Gjesing på midten, og Foldgast oppe foran. Samtidig er der jo hele 1988-generationen, hvor vi venter spændt på Michael Vester m.fl. Særligt Vester har jeg ventet på i mange år efterhånden - bring him on! Så alt i alt ser truppen fornuftig ud, selvom jeg gerne så en angriber mere - en der aldersmæssigt ligger mellem Folde og Vester, gerne.

Mere interessant er det, om svingdøren sender nogle den anden vej. T.Hansen er oplagt på vej ud, mens Sarr nu ser ud til at blive - selvom det objektivt set nok var bedre at leje ham ud til f.eks. FC Århus. Gjesing er efter en lang periode i start elleveren nu ude på et sidesport, understøttet af svage præstationer i hans indhop. Skifter han, bør der dog hentes noget til at dække ind, når Kari har karantæne. Jimmy "Esset/Poeten/The Rock" Høyer (kært barn har rigtig, rigtig mange navne) må man håbe bliver i klubben. Der er altid brug for en fjerde højreback til et indhop på venstre midt. Eller noget?

Derudover har jeg gjort en del i at tolke BSNs motiver i at hente Kim Madsen i sommer. Den ene tolkning er, at man ville dække ind for Perssons skade, og så ville se, hvordan man stod ved vinterpausen. Det er meget plausibelt og konservativt - man er vel oprykker. Og når man ikke kender Perssons tilstand (holdbarhed og hurtighed), handler man nok ikke i pausen. Den anden tolkning er, at BSN i sommers havde erkendt, at Budtz har udviklet sig til en ekstrem solid stopper, hvorfor han pludselig er blevet et salgsobjekt i januar-vinduet. Foråret kan derfor måske byde på den ikke helt hurtige duo Madsen-Persson. Og Budtz' fremtid - ja hovedstaden byder i hvert fald på to cash cow klubber, der leder efter en erstatning (for Per-Per og den lange nordmand, hvis navn ikke rigtig vil sætte sig fast i mit hoved...). Måske er det bare mig der er forelsket i Budtz' kvaliteter, men jeg tror ikke, at vi kan beholde ham på sigt - han er rigtig, rigtig stærk!

Silly season er i gang - alle skal lege med! Læg et bud i kommentaren!

PS: Ja, det er Budtz, og ikke Pik eller Gay, på billedet!

Om at være ultra

Denne skribent vågnede i morges kl halv et efter en alt i alt super julefrokost med mine med-gale. Billedet taler vist sit tydelige sprog om en våd våd aften. Bemærk i øvrigt, at vi ikke behøver streger over øjnene - eller streger til næsen. Så voksne er vi!


Dog blev aftenens gode humør noget spoleret af et par voldsidioter (og så ikke mere om dem) samt en enkelt person, der åbenbart ikke kan tåle alkohol. Nå, men jeg vågnede altså godt brugt - for at finde ud af, at jeg i løbet af natten/morgenen havde pådraget mig en fibersprængning i læggen, så jeg ikke kunne støtte på benet. Og det er altså ikke særlig ultra at blive væk fra en hjemmekamp med den begrundelse - men det blev enden på det hele.

Så den sårede ultra tog kampen hjemmefra sofaen - og det var et hit. Vi vandt, vi vandt hjemme, vi vandt over et fucking fusionshold. All is good! Alt fnidderfnadder mellem Ungdommen (der har skiftet navn igen?), Aros vagterne samt klubben ignorerer jeg og fokuserer på, at vinteren bliver brugt over stregen..

Nu er det som udgangspunkt meget ultra at boycotte klubben - se bare dagens stemningsboycot fra de unge og kåde. Men to gange bekvemmelighedsboycot på 4 dage - det duer ikke. Jeg har lidt røde ører, men jeg synes ikke spillerne skal være ene om at mangle gejst og vilje - det var faktisk en sympatiboycot med dem..

Men det står mere og mere klart, at klubben præsterer bedre uden min tilstedeværelse. Måske spillerne bliver nervøse ved min tilstedeværelse. Der er spillet 18 kampe, og der er hentet 18 point (godkendt, for øvrigt). Af dem må jeg indrømme, at jeg kun har 8 kampe. I de 8 kampe er der hentet 5 point (Esbjerg away, Viborg away, Lyngby hjemme - et snit på 0,625 point). I de 10 andre kampe er der altså hentet 13 point - eller 1,3 point i snit.

Hvis jeg kommer til samtlige forårets 15 kampe vil vi altså blot få yderligere 9 point. Dermed vil vi næppe overleve i suppen med kun 27 point. En fortsat boycot fra denne unge ultra vil derimod kaste 20 point af sig, hvilket med lidt held måske kan betyde en 9. plads med 38 point.
Det vil jeg så bruge vinteren til at tygge lidt på....