Næst' år

Jeg har netop læst i ugens Weekendavis, at det efterhånden er ved at være accepteret, at folk ikke hadler rationelt. Det er ikke mange år siden, at rational choice-bølgen stadig var på sit højeste (i Århus i hvert fald. I København snakkede man sort om konstruktionisme og deslige). Derimod mener den nye "decision neuro-science" at valg i højere grad er emotionelt bestemt end ud fra nyttekalkyler.

Det ved en hver århusianer i forvejen - der var i går små 10.000 på lægterne i en kamp uden betydning, hvor de hviee fra Århus tabte til et spillemæssigt ringere (og dårligere lønnet) Horsens hold. At folk som mig og mine fastholder støtten til klubben er om noget indikation på, at mennesket ikke handler rationelt.

Nå, men vi tabte 1-2 til Horsens. Vi scorede et kludremål, dommeren var blind og godkendte Horsens' udligningsmål trods klart frispark på Steffen Rasmussen, og endelig kludrede Lindkvist i det til 1-2 til Horsens. Derefter planløst presspil mod et ekstremt tamt Horsens hold. Som en bemærkede, kunne man ikke se, at det var superligaens nr 5 mod nr 10. Jeg vil gerne supplere, at det ikke kunne ses, at det var superligaen.

Men med lidt held og godt købmandsskab på transfermarkedet, kan meget blive bedre næst' år (det er altid der, vi kommer til at få succes...).

Jeg kan pege på tre punkter, der kan forbedres uden den store indsats:

1. Fysik. Sammenlign Carlos Tevez med Peter Graulund. Adebayor med Williams. Der er lige 15 kg muskler til forskel. Drengene må indse, at styrketræning ikke bare er en træls ting, der skal overståes - det er noget af det, de får 40, 50, 60, 150.000 kr for om måneden. Skal Michael Lumb til West Ham, så skal der altså gang i dødløftet. Insidere ved, at de fleste springer over hvor gærdet er lavest i styrketræningsrummet - utilgivelig mangel på ambitioner i min optik.

2. Kost. AaBs spillertrup havde en gennemsnitlig fedtprocent på 14. Så strammede de op, spiste havregrød sammen om morgenen og så videre. Et år senere lå fedtprocenten på 8. AaB har spillet flere kampe end nogen anden dansk klub med en forholdsvis smal trup - og blev suveræne mestre. Deres spillere går ikke ned efter 70 minutter. Rygter taler om særligt yngre spilleres våde nætter i weekender, hvor der skal spilles søndag. Det duer ikke. Vil man have succes, må man være 110% dedikeret og professionel. Bytur fredag, når man har kamp søndag- - utilgivelig mangel på ambitioner i min optik.

3. Løbemønstre. Ove har i foråret skubbet godt og grundigt rundt på spillerne for at få kabalen til at gå op. Det er selvfølgelig en nødvendighed af og til, men foråret har været ekstremt. I en kamp nåede Valencia at spille tre positioner - han var på banen i 30 minutter. Lucena har spillet højre back, højre kant, offensiv mid, defensiv midt og venstre kant. Og vi kan blive ved. Samtidig har en lang række unge spillere været på banen. Alt i alt har det givet en masse forvirring, og holdets taktiske ryggrad har generelt manglet - både offensivt og defensivt. De chancer, man er kommet til, har tit været tilfældigheder, og bagude har man også lignet et juniorhold i perioder. Så Ove - i gang med Arrigo Sacchis mesterværk "Coaching the Italian 4-4-2" - den kan fåes billigt på Amazon

Derfor AGF

Langt de fleste i min omgangskreds må et eller sted sætte spørgsmålstegn ved min fornuft. Hvorfor tage med et sekundahold land og rige rundt for at tabe, tabe og tabe. Og ikke nok med det, så mobber modstandernes fans en bag efter. Så er det nok lettere at holde med Viborg, dem er der sgu ikke mange, der gider hidse sig op over - heller ikke sejrrige fans af andre hold (ud over AGF-fans - de skal nok håne hvis de kan..).

Og jeg må da også selv sige, at jeg nogle gange tænker på, om jeg har mistet forstanden. Men så kommer der et point mod Bromby på hjemmebane (ikke noget prangende resultat, tabellen taget i betragtning), og så giver det hele mening igen. Galskaben og euforien efter Kures lidet elegante og lidet fortjente udligning mod Bromby i går var det hele værd. At hoppe, danse, springe, skrige og falde fremmede personer om halsen i vild jubel. SUK, det var smukt. En forløsning af de helt store.

Hemmeligheden ligger simpelthen i at sætte forventningerne lavt nok. FCKs fans har fået ædelmetalsallergi, og er alt for fine til søvmedaljer og TOTO-cup (den passer ikke i deres planlægning??? Så må I jo ændre planerne - det kan EfB, FCN og andre magte, så kan I nok også!!). Nu ser det - 7-9-13 - ud til, at FCK måske slet ikke får medaljer (oh, jubel!), og den tanke skal nok få en cooligan eller to til at skifte caffe latten ud med en strawberry daiquiri for at kunne håndtere den onde skæbne. Og imens jubler vi over 1-1 hjemme og en 10. plads.

Sådan er perspektiverne, forventningerne og jublen over resultaterne så forskellige. Ærligt talt, hvis man er pigesur ved tanken om andet end guld og Ch.L.-deltagelse, så hellere være GF'er, tabe 4-1 i Randers, men udleve en lykkefølelse af de helt store ved at få point hjemme mod Bromby....