søndag den 27. januar 2008

Bizar statistik

Fjollesæsonen lakker mod enden - og det ser ud til, at alene lillebror Jørgensen kommer ind, mens der gudskelov ingen afgange har været. Kunne ellers godt have set en Budtz ende i FCK som erstatning for Smalle Hangeland - men de valgte helt uforståeligt at hente en 29 årig tjekkisk højreback istedet for 14 mio. kr. (det er helt bizart i dansk fodbold at give 14 mio. kr. for en back - det er Bundesliga-priser!)..

Og som tidligere nævnt er jeg tryg ved truppen som den er. Og dog. Statistikken nedenfor taler sit tydelige sprog. Overlevelsen i suppen er afhængig af én mand.
Navn Antal
Peter Graulund 12
Dioh Williams 2
Frederik Krabbe 1
Mike Tullberg 1
Lars Pleidrup 1
Jerry Lucena 1
Alex Valencia 1

Nuvel, Boom Boom skal nok score 4-6 mål i foråret, ligesom vi mangler hovedstødsmålene fra de garderhøje defensivspillere (Budtz, Madsen, Kari), og White skal nok score på en friløber før eller siden (7-9-13). Men en agrebsforstærkning ville lune. Det virker ikke til, at rusten bliver banket af Foldgasts målinstinkt foreløbig, mens de unge er for unge (endnu...)

Jeg sætter ikke mine ønkser højt, men noget fra Brøndbys overskudslager kunne være godt - f.eks. Katongo. Eller en Simon Bræmer fra AaB kunne også være interessant. Lasse Qvist fra FCK kunne måske lejes for foråret, eller måske noget fra første division (Pablo Pin.... er dog nok for dyr). Det er simpelthen for farligt at sætte hele sin lid til, at en 31 årigs fighter - der aldrig sparer sig i tacklingerne - ikke får en skade i knæ, ankler, eller ryg...

tirsdag den 22. januar 2008

Fjollesæsonen fortsætter

Der er for alvor gang i silly season, særligt hos vores mere nedrykningstruede venner fra Viborg.

Med Steffen Højer som sportschef har fodvorterne for alvor slået ind på den slingrekurs, Morten Jensen (hverken mongolen eller wp'eren) har... udpeget er nok ikke det rette ord. Indledt måske?

Man følger under alle omstændigheder den model, der hedder - har vi råd, så må han være god. Man har derfor signet den færøske landsholdsspiller Suni Roi Olsen. På VFFs hjemmeside hæfter man sig særligt ved, at han kommer fra topholdet Aab. Og så ikke et ord om, at han ikke har spillet meget mere end Thomas Hansen for Aab.

Derudover er der hentet en Elvis (ja, så er det da silly season), mens også lille, hurtige Christian Olsen er hentet. Han kan blive giftig for dem, men med deres forsvar skal de vel score en tre-fire stykker for at vinde. Og så god er Olsen altså ikke.

Imens er Lyngby gået helt i stå. På trods af nye pengemænd i ryggen snakker de mere om at sælge deres to eneste kort - Beckman og Aabech - for latterlige 3-4 mio. kr. end at hente nødtørftige forstærkninger til den bagerste række, hvor man mere og mere ser hvorfor Petersen og Breeseman fik sparket i hhv. GF og VB. Superliga-klasse har de altså ikke!!

Men hvad så med de hviie? Denne signatur tror på, at den nuværende trup er stærk nok til at overleve. Og jeg tror også, at Berti har fået grønt lys til at afvise alle bud på under 1,5-2 mio. € for de nøglespillere, der rygtes væk (il Lumbino og Karí - den islandske vulkan). Der er endnu masser af uudviklet potentiale i Valencia og ikke mindst Boom Boom Williams, der langt fra har vist sit format endnu. Med tilgang fra u-trup og skader er det en stærk trup. Lillebror Jørgensen - som jeg har tilgivet skifte til fucking Brøndby - ville være en god joker i truppen med sine all round evner (Pleidrup, Lucena og White vil alle blive presset lidt). Bechmann ville være genialt - men er næppe relevant.

Alt i alt: Så længe vores konkurrenter i bunden (samt i Esbjerg) spænder ben for sig selv, er vores nuværende trup længe god nok til at overleve. Så kom så de hviiee, for fanden da!!

onsdag den 2. januar 2008

Jinx??

Jeg har tidligere bemærket, at de hviee spillede markant dårligere, når jeg var til stede på tribunen. Da uheldet ikke kan forfølge mig på denne måde i vinterpausen (tør jeg tage ud og se basket-afdelingen mod Åbyhøj på tirsdag??), har det valgt at forfølge mig på anden vis.

Således havde jeg en gennemsnitlig tilbagebetaling pr væddemål på 185% i november (ok, der var en del lucky punches i mellem.. Viborg away fx), mens den i december er faldet til 30%. Og januar startede med, at en kupons sikre kamp, der lige skulle hæve oddset med 10% - Barca hjemme mod et 3. div hold - endte uafgjort. Efter Barca havde været oppe med 2 mål efter 10 min. De catalanske ***** gør det for at straffe mig!! Nuvel, man skal aldrig spille på cup-kampe, men man skulle jo tro, at der var et par Barca-reserver, der gerne ville vise deres værd? Hmm..

Jeg må vist hellere vente til foråret med at spille igen...